Find en et billigt typehus og forandrer det til dit drømmehjem
ANNONCE: Typehuset fra 1960’erme og 1970’erme er det mest almindelige enfamiliehus i Danmark.
Det er som regel opført i gule mursten, har store termovinduer mod haven og sort eternittag med lav hældning. Det er en traditionel hustype, som findes i hele landet. Flere vælger dog at købe disse huse, med et formål, at give dem en kærlig hånd, så de bliver mere moderne både inde og ude.
Hvad er et typehus
Et typehus fra 1960’erne og 1970’erne er et etplanshus, der enten har en enkel længe eller er opført som et vinkelhus. Huset er bygget i materialer, der adskiller sig markant fra tidligere tiders byggeri ved i vid udstrækning at være præfabrikerede og fabriksfremstillede, for eksempel letbetonvægge, gitterspær og parketgulv.
Det var huse, som var langt billigere og hurtige at opføre end tidligere boliger, dengang. Der kom en stor efterspørgsel på enfamiliehuse, som for typehusfirmaerne og Danmark satte en stor økonomisk fremgang. Husene lå særligt i store parcelhuskvarterer rundt om alle de større stationsbyer. I husene er der særligt lagt vægt deres funktion, hvor udseendet er prioriteret lavere. Huset har typisk en beskeden højde og en stort ubrudt tagflade med tagudhæng. Typehuset gjorde op med tidligere tiders forestilling om, at et hus skulle præsentere sig standsmæssigt mod vejen. I et typehus vender opholdsstuen typisk mod haven, mens køkkenet er indrettet mod forhaven og vejen.
Fra yt til nyt
Typehuset fra 1960’erne og 1970’erne har ikke ligefrem været en hustype, der har stået øverst på boligkøbernes ønskeseddel se seneste årtier. Nutidens danskere vil gerne have boliger med stor signalværdi, individualitet og personlighed. Dette er en af de store grunde til, at typehusene bliver fravalgt.
Nu er typehuset imidlertid ved at få en opblomstring. Mange typehusejere har med vellykket resultat gjort en stor indsats for at ændre og ombygge deres typehus, så det har fået nyt liv og et mere moderne udtryk. Det har sikkert været medvirkende til, at flere og flere boligkøbere nu har fået lyst til at flytte tilbage i de børnevenlige rammer i parcelhuskvartererne.
En større byggesag kan være noget af en mundfuld, hvis du ikke har erfaring inden for byggeri. Derfor kan der være flere fordele i at vælge en hovedentreprenør til arbejdet. Overlad den daglige koordinering til en virksomhed der kan tilbyde flere services, for bedste resultat. Byrden bliver taget fra ens skuldre og man kan som husejer selv vurderer hvor meget indflydelse man vil have på projektet.
Få hjælp og vejledning
Der er en masse hjælp at hente, hvis man står med drømme om at flytte i hus. Der er flere der vælger at finde de billigere boliger, med henblik på en god placering, for huset er nemmere efterfølgende at pynte på, end placeringen.
Først og fremmest skal huset findes og her er det forholdsvist nemt at finde nogen til det arbejde. Find ejendomsmægler der både kan hjælpe dig med at komme af med dit nuværende og samtidig finde dit nye drømmehus. Hvis pengene ikke er store til boligen, så er det vigtigt at tænke over sine prioriteringer. Man kan ikke få det hele opfyldt i en ældre bolig, men man skal huske, at en klat maling kan gøre langt mere end man lige tror.