- Hvis vi vil rykke noget i stor skala, skal vi finansiere forbedringer i det eksisterende. Det er her, effekten og volumen er, siger Axel Stenbom, produktstrateg hos EG.

Fremtidens bygninger er allerede bygget

I Norden eksisterer langt størstedelen af de bygninger, der skal bruges i 2050, allerede i dag. Nøglen til omstillingen ligger i finansiering af renovering og transition af den eksisterende bygningsbestand viser guide fra softwarevirksomheden EG

Den afgørende klimamæssige og finansielle opgave ligger i at opgradere den eksisterende bygningsmasse. Det fremgår af Green Finance Guide for Real Estate (GFG), som er en ny guide om grøn finansiering udarbejdet af softwaregiganten EG.

I den lyder en af konklusionerne, at hovedparten af de bygninger, der på tværs af Norden skal fungere i 2050, allerede er opført. Det gør renovering og omstillingsfinansiering til en central disciplin i den grønne omstilling.

- Vi taler meget om at bygge fremtidens grønne ejendomme. Men sandheden er, at fremtidens grønne byggeri allerede står derude. Hvis vi vil rykke noget i stor skala, skal vi finansiere forbedringer i det eksisterende. Det er her, effekten og volumen er, siger Axel Stenbom, produktstrateg hos EG.

Ifølge guiden er det derfor ikke tilstrækkeligt at fokusere på nye, energieffektive projekter. Den største klimaeffekt og den største finansielle risiko ligger i de bygninger, som allerede er i drift, og som kræver systematiske investeringer for at leve op til fremtidens krav.

Kapitalen følger data, ikke ambitioner
GFG dokumenterer samtidig et tydeligt skift i markedet. Adgang til grøn finansiering afhænger i stigende grad af dokumenteret performance, forudsigelighed og robuste transitionsplaner. Banker agerer ikke ud fra politiske ambitioner, men ud fra risikovurdering forklarer Axel Stenbom videre:

- Banker er ikke klimaforkæmpere. De er risikoforvaltere. Når energidata er mangelfulde eller ikke kan verificeres, reagerer kreditkomitéer med forsigtighed. Den egentlige flaskehals i grøn finansiering er sjældent mangel på kapital. Det er mangel på klarhed og dokumentation.

Rapporten viser, at selv små renteforskelle kan få tydelig betydning i store ejendomsporteføljer, hvor finansieringsomkostninger over tid vokser og påvirker både afkast og nye investeringer. Men den strategiske værdi ligger bredere. 

Bygninger med dokumenteret energiydelse og klare forbedringsplaner oplever større refinansieringsstabilitet, stærkere investorinteresse og større sikkerhed i kreditvurderingen.

Fra grøn label til troværdig overgangsplan
Ifølge guiden flyttes fokus fra statiske grønne labels til dynamiske overgangsplaner, hvor ejendomsejeren kan dokumentere udgangspunkt, forbedringer og fremtidig udvikling.

Det stiller nye krav til data og digital infrastruktur. Konsistent energimåling, historik og løbende opfølgning bliver afgørende i dialogen med långivere. Her spiller løsninger som EG Mestro og EG Omega en central rolle ved at sikre struktureret indsamling og validering af energidata på tværs af porteføljer.

- Det er ikke nok at have en ambition om at blive grønnere. Man skal kunne vise, hvor bygningen står i dag, og hvordan den er planlagt til at forbedres over tid. Når data er på plads, ændrer det finansieringsdialogen markant, fortæller Axel Stenbom og tilføjer:

- Fremtidens grønne finansiering handler ikke primært om at bygge nyt. Den handler om at løfte det, vi allerede har, med dokumenterede forbedringer og troværdige planer. I et marked, hvor kapital i stigende grad allokeres efter målbar performance, bliver renovering ikke kun et teknisk spørgsmål. Det bliver en finansiel nødvendighed.

-dc