Genanvendelse giver mange udfordringer

Teknologisk Institut ser gode intentioner, men mindre udførelse inden for genanvendelse af byggematerialer, og det skyldes bl.a. den danske byggekultur

Genanvendelse af byggematerialer fra et nedrevet byggeri kan give de fleste af byggeriets parter grå hår. Er der materiale nok? Er det af den ønskede type og den rigtige kvalitet? Hvor langt væk fra skal det transporteres? Hvordan er dokumentationen ift. skadelige stoffer? Og ikke mindst, hvornår kan det leveres, og skal der skaffes materiale fra flere leverandører?

Genanvendelse kan være smukt og bæredygtigt og give arkitekten fuld frihed til at udvikle en unik bygning, som udover at have et nyt udtryk. Men det er ikke uden udfordringer at tænke i genanvendelse. Abelone Køster fra Teknologisk Institut møder ofte dilemmaerne i genanvendelse i sit arbejde:

- Der er mange rigtig gode intentioner, når det gælder både genanvendelse og i den forbindelse også Design for Disassembly (DfD), som er et af de nyere begreber. Men i praksis oplever vi ofte, at det ser lidt anderledes ud. På en helt almindelig byggeplads i Danmark bygges komponenter stadig sammen på kryds og tværs, styroporkugler blandes i limvæske og støbes omkring installationer i etageadskillelser, en almindelig hulmur fyldes med forskellige materialer for at aflede vand og afstive muren, siger Abelone Køster.

Mangel på 'mass costumization'
De tekniske løsninger mangler ikke. De kan f.eks. ses i et idekatalog fra InnoByg og Cinark om designstrategier for Design for Disassembly.

- Det vi ser i idekataloget er meget interessant. Koncepterne er gennemtænkte, og flere af dem kan også i sig selv adskilles, så dele med kortest levetid kan udskiftes eller repareres. Efterhånden findes der også flere teknologier til at sikre, at information og dokumentation følger produktet i hele dets levetid, forklarer Abelone Køster.

På trods af de gode eksempler er Abelone Køster ikke i tvivl om, at problemstillingen opstår et andet sted, nemlig i den måde vi i mange år har tænkt byggeri, designet og bygget på:

- Byggeriet i Danmark har i årtier været præget af individuelle design og løsninger. Det har ofte været påpeget, at dette var roden til lav produktivitet, og ved sammenligning med bilindustrien er manglen på 'mass costumization' også iøjnefaldende. Det ændrede sig under byggeboomet i 1960'erne og 70'erne med kransporsarkitekturen. Med standardisering af betonelementer til lejlighedsbyggeri blev der bygget i en fart, men disse byggerier blev senere opfattet nærmest som skamstøtter, og der er blevet rynket på næsen af såvel arkitektur som kvalitet, siger Abelone Køster.

Individuelt udtryk udfordrer
At standardiserede elementer har en force ift. genanvendelse virker åbenlyst. Men ifølge Abelone Køster er et af problemerne, at alle elsker at udvikle deres egne systemer, og at ingen har lyst til at anvende andres.

- Det er ingen tvivl om, at det er smart at kunne genbruge et fikst og færdigt facadeelement. Men hvad hvis det ikke lever op til fremtidens krav, og hvordan undgår vi, at genbrug af elementer fastholder byggeriet på et tidligere udviklingstrin, spørger hun og fortsætter:

- Personligt tror jeg på, at DfD kan løse fremtidens problemer med byggeaffald, Men vi må forlade den naive tro på, at alle kan udvikle hver deres systemløsning. Mit bedste bud er, at DfD skal målrettes enten mod at hele bygningen kan udsorteres i materialer og simple komponenter til genbrug, eller at større elementer kan udtages, vedligeholdes og opdateres med henblik på lang levetid i samme bygning.

Teknologien til at understøtte fremtidens genbrug er allerede udviklet, idet forskellige konstruktionsdele og materialer kan 'tagges' og registreres digitalt, så deklaration mv. kan følge med. Det vil frigøre dem af byggesystemerne, formgivningen osv., så de kan sammensættes til nye konstruktioner.

-kj