Kullegaard InSight får ny profilSif Kjølby er uddannet kemiingeniør med speciale i projektledelse indenfor produktionsudvikling og industrialisering, procesoptimering og implementering samt teknisk byggeri.

Kullegaard InSight får ny profil

Forretningsområdet Kullegaard InSight, der beskæftiger sig med arkitektfirmaets kunder og samarbejdspartnere inden for industri, erhverv og pharma, får ny daglig leder

Fra den 1. november er Sif Kjølby ansat i arkitektfirmaet Kullegaard A/S. Sif Kjølby fungerer til daglig som afdelingsleder for forretningsområdet Kullegaard InSight, der beskæftiger sig med kunder og samarbejdspartnere inden for industri, erhverv og pharma, hvor der er særlige krav til produktion, anlæg og logistik.

Derudover er Sif Kjølby også ansvarlig segmentleder for fremstillingsvirksomheder, hvor hun skal fastholde den løbende dialog med kunder og bistå i udvikling og planlægning af opgaver.

Sif Kjølby er uddannet kemiingeniør med speciale i projektledelse inden for produktionsudvikling og industrialisering, procesoptimering og implementering samt teknisk byggeri primært i relation til laboratorier. Senest har Sif haft sin egen virksomhed, og har tidligere arbejdet for bl.a. Sonion og Topsoe Fuel Cell A/S.

- Vi ser frem til at inddrage og få glæde af Sifs store viden og erfaring inden for området, som vil være med til fortsat at styrke det fundament, som Kullegaard arbejder ud fra til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere, siger Ulrik Mortensen, partner i Kullegaard A/S.

-cmn

17/11 2016