Palfinger viser nyheder fremPalfinger har Danmarkspremiere på lifte i TEC-serien – bl.a. PT 25 TJ med øget ydeevne. Foto: Palfinger.

Palfinger viser nyheder frem

Danmarkspremiere på de nye mandskabslifte PT 25 TJ og PT 28 T fra TEC-serien

Kim Sejr, journalist

Østrigske Palfinger er en af verdens største producenter af lastbilkraner, kroghejs og hydrauliske løfteløsninger – herunder mandskabslifte.

Med en stærk global position og solid tilstedeværelse i Danmark leverer de innovative løsninger til både transport- og entreprenørbranchen.

Når de danske repræsentanter viser udstyr frem på liftmessen i Odense er det samtidig Danmarkspremiere på de nye PT 25 TJ og PT 28 T fra TEC-serien. TEC står for hightech og er koncernens mest avancerede produktlinje inden for mandskabslifte, der fokuserer på maksimal præcision, intelligent styring og optimal rækkevidde.

Forbedret ergonomi
PT 25 TJ er således Palfingers mest kraftfulde 3,5-ton lift med øget ydeevne og højere stabilitet.

En nøglefaktor for den forbedrede ydeevne er den øgede sidelæns rækkevidde, som sikrer større alsidighed. Den forbedrede ergonomi mindsker træthed hos operatøren og øger koncentrationen, hvilket resulterer i højere produktivitet på jobbet.

 En revideret og præcis styring sikrer sammen med det videreudviklede automatiske stabiliseringssystem større bekvemmelighed, samtidig med at den operationelle effektivitet maksimeres. Uanset om det drejer sig om dagligdags opgaver eller specialiserede projekter, leverer denne model pålidelighed og ydeevne, hvor der er mest brug for det.

På Palfingers stand kan man tillige opleve mandskabslifte med aluminiumsliftarm, der giver ekstra stabilitet og sikkerhed, hybridløsninger med batteripakke – klar til den grønne omstilling samt lifte, der kan køres med almindeligt B-kørekort.

- Palfinger sætter fokus på innovation, sikkerhed og fleksibilitet – og på messen får du mulighed for at opleve vores nyeste løsninger helt tæt på, lyder det. 

21/5 2026