Priser på materialer og brændstof når svimlende beløb: Husk AB18
Den såkaldte katastrofeklausul bliver i stigende grad skrevet ud af entreprisekontrakter på ordregivers initiativ, og det kan blive en dyr omgang for entreprenører og ordretagere, når priserne på byggematerialer og brændstof bare stiger og stiger
Af Daniel Christensen
Ikke overraskende har de fleste markeder reageret på Ruslands invasion af Ukraine, der som bekendt kom i kølvandet på pandemien, og især prisen på brændstof er af logiske årsager på himmelflugt.
Prisen på byggematerialer er også eksploderet. Derfor skal man som entreprenør og ordretager være særligt opmærksom, når man skriver under på en kontrakt.
Konkret kan man gardere sig mod voldsomme prisstigninger på materiale, som i færdig form indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet, ved at indføre den såkaldte katastrofeklausul, AB 18 § 35, stk. 2-7, i kontrakten.
Den betyder, at entreprenøren inden for fastprisperioden (de første 12 måneder efter tilbudsafgivelse) kan prisregulere sine fakturaer, hvis der er sket ekstraordinære prisstigninger i markedet.
Tidligere var klausulen standard
Før i tiden var den som regel automatisk med i de fleste kontrakter, der blev indgået i branchen, men sidste år oplyste SMVDanmark til Mester & Svend, at et stigende antal ordregivere og bygherrer skriver klausulen ud af entreprisekontrakterne. Og hvis bygherrer og ordregiver har held med at få klausulen skrevet ud, forsvinder den mulighed.
- Hele risikoen for uforudsigelige begivenheder ryger over på en part, og det, mener vi, ikke er rimeligt. I sin tid var AB 18 jo en aftale, som parterne i byggebranchen lavede. Der var både deltagelse af entreprenørerne og bygherrerne. De blev enige om, at det her var en retfærdig måde at fordele risici på. Det er jo meningen, at de skal bruges uden fravigelser, for ellers går det smarte jo af. Det er urimeligt, når den ene part begynder at ændre i aftalen, har Jeppe Rosenmejer, der er chefjurist hos SMVdanmark, tidligere fortalt til Mester & Svend.
Det er ikke sådan, at bygherrerne sidder med hele risikoen, hvis katastrofeklausulen er indskrevet i en kontrakt. Følger man de oprindelige regler for klausulen, er det først muligt for entreprenør og ordretager at prisregulere, hvis priserne er steget med mindst 10 %. Og for hver måned, der er gået siden tilbudsdagen, lægger man en halv procent oveni.
Det betyder, at hvis der er gået seks måneder fra tilbudsdagen, skal priserne minimum være steget 13 % (10 % plus 6 x 0.5 %), før man som ordretager kan få noget godtgjort. Og i det tilfælde vil det så kun være alt det, der ligger udover de 13 %, der vil blive godtgjort.
Hvis kontrakten allerede er indgået
Det er helt afgørende, hvad der står i aftalen, hvis man allerede har underskrevet en entreprisekontrakt. Udgangspunktet er, at den tilbudte pris er fast, hvis der ikke står andet i kontrakten.
Det betyder, at hvis håndværkeren udfører en opgave for en privat forbruger, og der ikke er aftalt noget særligt, eller der er aftalt ’AB Forbruger’, er udgangspunktet, at prisen er fast i hele kontraktperioden.
Håndværkeren har derfor ikke ret til at regulere sine priser, hvis prisen på materialerne stiger efter aftalens indgåelse. Det er derfor håndværkeren, der må bære omkostningen for de højere materialepriser.
Er der indgået en entrepriseaftale med AB 92, er udgangspunktet også, at prisen er fast i kontraktperioden, og der ikke er adgang til at regulere priserne.
-dc
