LCA
LCA
scroll
Rambøll frigør database med klimadata på 130 byggerier Med Rambøll CO2mpare har Rambølls eksperter udviklet en benchmarkdatabase over 130 bygningers klimaaftryk, der dækker 10 forskellige bygningstyper.

Rambøll frigør database med klimadata på 130 byggerier

Med databasen CO2mpare gør Rambøll sine beregninger af klimaaftrykket på 130 byggeriprojekter på tværs af seks lande frit tilgængelige for alle aktører i byggebranchen globalt, så de kan benchmarke deres CO2-reduktionsstrategier

Byggerisektorens aftryk på klima og miljø er markant. På verdensplan står bygninger for 37 % af den globale energirelaterede CO2-udledning, for 34 % af energiefterspørgslen og for 50 % af materialeforbruget.

Bedre og mere konsistente data er afgørende for at forbedre bygningers bæredygtighed, da det gør det muligt for branchen og politiske beslutningstagere at foretage sammenligninger og sætte bæredygtighedsbenchmarks for specifikke bygningstyper.

Indtil nu er disse data ikke blevet delt offentligt, hvilket har ført til langsommere udbredelse af best-practice-løsninger i byggeriet.

Med Rambøll CO2mpare har Rambølls eksperter udviklet en benchmarkdatabase over 130 bygningers klimaaftryk, der dækker 10 forskellige bygningstyper.

Databasen indeholder viden om klimaaftrykket fra de såkaldte A-faser i en bygnings livscyklusvurdering – dvs. fremstillingen af byggematerialerne, transport af dem fra fabrik til byggeplads og klimapåvirkningen fra energiforbrug under byggeprocessen.

- Med de data, vi nu stiller til rådighed, får nøgleinteressenter i byggebranchen værdifuldt input til at definere deres udgangspunkt eller baseline. Den gennemsigtighed forventes at bidrage til ambitiøse mål for CO2-reduktioner i deres bygningsportefølje, forklarer Executive Director for Byggeri i Rambøll, Lars Riemann.

Rambøll CO2mpare er den første åbne, internationale database over bygningers klimaaftryk, der indeholder viden fra mere end hundrede byggeprojekter inden for forskellige bygningstyper i en interaktiv brugerflade.

Hovedparten af projekterne er på nuværende tidspunkt i Nordeuropa, men data fra byggerier på de fleste kontinenter vil løbende blive indarbejdet for at udvikle en mere omfattende global forståelse for CO2-reduktion af byggeriprojekter.

Den stigende efterspørgsel efter mere bæredygtige bygninger er drevet af både kommende regulering og videnskabelige reduktionsmål – såkaldte science based targets.

Med et stadigt stigende pres for at reducere CO2-udledningen er investorer og ejendomsudviklere nødt til at forstå det typiske CO2-niveau i bygninger for at kunne træffe beslutninger på et velinformeret grundlag.

Den gængse antagelse er, at jo lavere klimaaftryk en bygning har, jo større interesse er der for at investere i den eller være lejer af den.

- Ejendomsudviklere og entreprenører ønsker at reducere CO2 i deres projekter og sikre, at de er attraktive investeringsobjekter, og den nye database er netop designet til at hjælpe branchens aktører med at benchmarke deres mål.

- Og de har investorerne i ryggen, når pensionskasserne f.eks. skyder deres penge i fonde og beslutter, at fonden skal investere i bygninger med mål om lav CO2-udledning, siger Lars Riemann.

-dc

20/6 2024