Den kunstige ø vil være kystnær i modsætning til de havvindmøller, den samler strøm fra.

Sandø skal samle enorme mængder vindenergi

Holland, Tyskland og Danmark undersøger, om en kæmpe kunstig ø i Nordsøen kan gøre fremtidens udbygning af vindenergi bedre og billigere

Energinet.dk underskriver d. 23. marts en aftale med el-transmissionsselskaberne i Holland og Tyskland, begge TenneT, for at undersøge muligheden for at lave et knudepunkt for vindenergi midt mellem England, Danmark, Holland og Norge.

- Det lyder måske skørt og science fiction-agtigt, men en ø på Dogger Banke kan vise sig at gøre fremtidens vindenergi meget billigere og mere effektiv, siger teknisk direktør i Energinet.dk, Torben Glar Nielsen.

80 millioner forbrugere
Rundt om øen kan flere tusinde havmøller sættes op, og strømmen fra flere landes havmølleparker kan samles og sendes på kryds og tværs til forbrugerne i Nordsølandene.

En ø vil blive knudepunkt for måske 30 GW (gigawatt) vindmøllestrøm. Til sammenligning er det maksimale danske elforbrug i dag 6,1 GW. Visionen er i alt 70-100 GW vindmøller og måske flere kunstige øer på Dogger Banke. 70 GW kan forsyne 80 millioner europæere med strøm.

- Priserne på strøm fra havmøller er faldet dramatisk de seneste år, siger Torben Glar Nielsen og henviser til de bud, Danmark har fået på møllerne på Horns Rev 3, Krieger Flak og de kystnære parker.

- Og os, der har ansvaret for at få strømmen fra havmøllerne i land og frem til forbrugerne, skal presse på og hele tiden sørge for at prisen på ilandføring og udlandsforbindelser også falder. Der er brug for innovative storskalaløsninger, og her er en ’energihub’ i Nordsøen bestemt værd at undersøge meget grundigt, siger han.

Tidobling af vindproduktionen
Planen om en kunstig ø på Dogger Banke er fostret af TenneT. Den kommer oven på EU’s vurdering af, at vindproduktionen i Nordsøregionen kan tidobles frem mod 2030, samt en aftale som energiministrene fra Nordsølandene indgik sidste år for at fremme samarbejdet om havvind.

TenneT Holland, TenneT Tyskland og Energinet.dk underskriver et ’memorandum of understandment’, og indgår dermed i et samarbejde for at undersøge potentialet. Foreløbigt undersøges potentialet i de kommende år.

Skulle det vise sig, at det er en god ide at lave en kunstig energiø, vil strømmen nok tidligst begynde at flyde 2030-2035. Men der er også brug for at tænke langsigtet, for i takt med at der kommer flere møller, vil det blive nødvendigt at se længere og længere til havs for at få plads til nye havmølleparker, forklarer Torben Glar Nielsen.

- Og så er tanken om en stor, kunstig sandø midt i Nordsøen måske ikke dum. Vi kan udbygge med meget mere vindenergi, nedbringe omkostningerne og sørge for, at forbrugerne i Nordsølandene får et meget større marked at købe strøm fra, siger han.

Se video af projektet her.

-los

Fire fordele ved projektet:
1: Det blæser meget på Dogger Banke - vindmøllerne vil producere mere og i flere timer. Desuden er det relativt lavvandet, så det vil være lettere at rejse møllerne end mange andre steder i Nordsøen.

2: Vindmølleparker fra flere lande kan kobles på energiøen. Dermed kan havmølleparker blive til ’kystnære’ parker. Når afstanden til land – den kunstige ø - er kort, bliver det muligt at bruge vekselstrømsteknologi, og det kan nedbringe omkostningerne til de dyre jævnstrømskonvertere (omformerstationer) og lange kabler, som ellers ville være nødvendig, når fremtidens parker skal bygges længere og længere ude til havs.

3: De søkabler, der skal få strømmen fra den kunstige ø ind til Nordsølandene, kan fungere som både ilandføringskabler og som elmotorveje for handel mellem landene. Ilandføringskabler bruges i dag ca. halvdelen af tiden, fordi det ikke altid blæser. Ved at gøre dem til handelskabler, kan de bruges tættere på 100 procent. Der er allerede i dag en række elkabler, der forbinder el-systemerne i landene rundt om Nordsøen, og de vil muligvis kunne kobles på energiøen.

4: Lavere omkostninger til drift og vedligehold. Reservedele til omformerstationer, vindmøller og el-komponenter kan opbevares på øen. Både materiel og mandskab får meget mindre transporttid på åbent hav.

Fakta om den mulige ø
- En ø på kan blive seks kvadratkilometer. Den kan udgøre 0,02 procent af det samlede Dogger Banke areal.
- 200 millioner kubikmeter sand skal danne øen.
- Øen vil kunne samle strøm fra flere tusinde havmøller, i alt 30 GW (gigawatt). I dag er Danmarks maksimale elforbrug 6,1 GW.
- Øen kan få 15 konverterstationer/omformerstationer på hver 2 GW (gigawatt) – konvertere, der er flere gange større end de nuværende største danske konvertere.
- Det anslås at koste 1,5 milliarder euros at bygge øen i sand og sten. Dertil kommer udgifter til el-anlæg.
- En overordnet vision er at to eller flere øer i Nordsøen kan blive knudepunkt og opsamle op til 70-100 GW vindmøllestrøm. 70 GW svarer til 7000 10MW møller. Møllerne vil dække et areal på 11.400 kvadratkilometer.
- 80 mio. europæiske forbrugere kan forsynes fra 70 GW energiøer.

Vindenergi vil vokse
Danmark er i dag verdenskendt for at have den højeste andel af vindenergi i stikkontakterne, men ser man på den samlede vindmøllekapacitet har andre og større lande overhalet Danmark. F.eks. har Nordtyskland over tre gange så meget vindmøllekapacitet som Danmark, og i 2020 vil det tal være vokset til fem gange. Og vindudbygningen ventes at fortsætte i alle lande rundt om Nordsøen.

Mange lande har en ambition om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. Her bliver Nordvesteuropas vindenergi, Sydeuropas solenergi, Nordens vandkraft og biomasse vigtige brikker.

Danmark er pt. ved at opføre en havmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen. Her vil danske og tyske havmølleparker bliver koblet sammen, og kablerne kan ikke blot få vindstrøm i land men også bruges som elmotorveje fra Danmark til Tyskland eller omvendt.

Ydermere kobler Kriegers Flak-projektet to forskellige el-systemer og frekvensområder, det nordiske og det centraleuropæiske, med konverterstation i Tyskland.

Kriegers Flak-projektet forventes at danne skole for Dogger Banke-projektet.