Seniorandelsboliger kan løse boligproblem
Over alt i Danmark er der efterspørgsel på boliger, og mange mener, at der især er brug for almene boliger
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Et af de helt store problemer er, at tusinder af store parcelhuse befolkes af en eller to 55+’ere, hvoraf mange, hvis de havde mulighed for det, gerne ville flytte i noget mindre.
Men der er ikke de nødvendige seniorboliger til rådighed i lokalsamfundene, hvor folk helst vil blive i deres netværk. En MEGET stor del af boligmanglen ville derfor kunne løses, hvis der blev bygget flere senior boliger, og at disse blev opprioriteret i den kommunale planlægning.
Gennemsnitsalder 55,9 år
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er interesseorganisation for de private andelsboligforeninger, og de har sendt Folketinget en analyse, der peger på potentialet i ikke mindst andelsseniorboliger.
Gennemsnitsalderen i andelsboliger udenfor København var i 2021 55,9 år – 49 procent pensionister:
- Andelsbo¬ligen er altså de facto (senior-)bofællesskaber – en løsning som 36 procent af de ældre efterspørger, og hvor 90 procent af dem, der flytter dertil, oplever øget livskvalitet og bedre sociale relationer, påpeger ABF.
Overses ofte
Andelsboligerne udenfor hovedstaden definerer sig dog ikke nødvendigvis selv som bofællesskaber.
Derfor bliver andelsboligformen ofte overset, når der tales om, at der ”kun” er cirka 400 seniorbofællesskaber i Danmark, som skal dække en stor og voksende efterspørgsel:
- Vores pointe er, at de +2500 almindelige private andelsboligforeninger udenfor byerne er med til at dække efterspørgslen efter (senior-)bofællesskaber, men også, at der er en stor mangel på viden om andelsboligerne udenfor byerne, skriver ABF.
Folk står i kø
Andelsboliger bygges netop med fokus på fællesskab – både i forhold til fælles huse, fælles aktiviteter, fælles lån og fælles demokratiske beslutningsprocesser, men stadig med mulighed for at bestemme i sin egen bolig.
Boligformen er så efterspurgt i provinsen, at nybyggerier/projekter får folk til at stå i kø i dagevis, og selv i områder, der generelt oplever affolkning, ses det, at der er mange om buddet, når i andelsboligerne udbydes til salg.
Det særlige ved andelsboliger er blandt andet, at vedligeholdelse af boligen og udearealerne ofte løses i fællesskab og er ikke den enkelte bebo¬ers ansvar alene.
Herre i eget hus
Samtidig føles skiftet fra ejer- til andelsbolig mindre svær end overgangen til at blive lejer, fordi andelsha¬veren er medejer - og dermed ”herre i eget hus”. Samtidig appellerer andelsboliger til det segment, der ikke ser sig selv bo i alment byggeri.
Sidst, men ikke mindst er andelsboligen billigere at købe og bo i, end ejerboliger på grund af vurderingsnorm, maksimalpriser, skat og fæl¬leslån. Men andelshaveren (medejeren) har stadig ejerskab, selvstændighed og motivation for vedligehold.
Friværdi til at betale
Konklusionen er, at for ældre i ejerboliger vil friværdi og opsparede midler snildt kunne dække udgiften til at flytte til en andelsbolig, mens løbende udgifter betales i fællesskab i foreningen:
- Der er ingen, der skal tjene penge på andelsboliger, dermed skabes en bæredygtig økonomi for fællesskabets bedste. Der er ingen udgifter for kommune eller stat forbundet med andelsboliger, slutter ABF.
