Slår gammel Guinness-rekord med flere længderMan kan finde 1200 varenumre indenfor alt der kan ligne en liste på Københavns Listefabrik i Søborg. Virksomheden er både moderne snedkeri og engros-firma i ét.

Slår gammel Guinness-rekord med flere længder

Københavns Listefabrik har mere end fordoblet ’Verdens største udvalg af trælister’, siden virksomheden blev optaget i Guinness Rekordbog i 1985

Siden da er antallet af varenumre mere end fordoblet, så Københavns Listefabrik i dag kan tilbyde det danske byggefolk et udvalg af trælister, omfatter trælister i alle træsorter og i et utal af udformninger, dimensioner og længder.

I alt er der i dag over 1200 varenumre. Listetyperne er opdelt i mere end 40 forskellige varegrupper, som dækker alt lige fra fodpaneler og gerichter til alle former for væglister. Et sandt eldorado, når et ældre bevaringsværdigt hus skal renoveres, eller et nyt skal udsmykkes med fine trælister i klassisk stil.

Og skulle der ’liste’ sig en enkelt lille mangel ind i sortimentet, tilbyder Københavns Listefabrik at udføre alt i specialopgaver.

Hele sortimentet er lagervarer
Det kan give store tidsbesparelser for de danske byggefolk og samtidig løse en række udfordringer af både praktisk og designmæssig karakter, at et så stort sortiment er samlet på ét sted. Hele sortimentet er tilmed lagervarer, som hurtigt kan afhentes direkte på fabrikken på Rosenkæret 18 i Søborg eller bestilles over nettet.

Listefabrikken kom i sin tid til verden med en tilsyneladende fuldstændig urealistisk idé: nemlig at registrere og forhandle alt, hvad der fandtes af lister i hele kongeriget. Men idéen viste sig hurtigt at være bæredygtig, og i dag er Københavns Listefabrik en unik og effektiv kombination af et moderne snedkeri og et engros-firma, der betjener tømmerhandlere, entreprenører, håndværkere og private fra hele Danmark.

Københavns Listefabrik er en del af Østerbro Tømmerhandel Gruppen, der også har tømmerhandler på Østerbro, i Vejby, Hornbæk og Søborg. I alt beskæftiger den lille koncern i dag 65 medarbejdere.

-los


5/5 2017