Sport og kultur samler Sønderjylland
Aabenraa Multiarena forbinder uddannelser og fritidsfaciliteter i et sammenhængende område og skaber fundamentet for byens fremtidsvision
Målet med opførelsen af Aabenraa Multiarena har bl.a. været, at sundhed og bevægelse skal blive en naturlig del af børn og unges hverdag, og i den forbindelse skal den nye multiarena ses i sammenhæng med Aktiv Campus Aabenraa, som forener kultur-, fritids- og uddannelsesinstitutioner på ét stort område.
Den nye arena fylder ca. 12.900 m2, heraf udgør de nye bygninger ca. 5600 m2. Hovedelementet er en ny dobbelthal, der kan rumme 3000 mennesker, har plads til 1500 siddende tilskuere og dobbelt så meget halgulvplads sammenlignet med nuværende opvisningshal.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 2.
-kj