Stor forskel på bevaringsværdierne
Bygningskultur Danmark ærgrer sig over de mange kommunale nedrivninger af bevaringsværdige bygninger. Enkelte kommuner går dog forrest i kampen
De bevaringsværdige bygninger har været et smertensbarn lige så længe, at betegnelsen har eksisteret. For beskyttelsen af denne del af den byggede kulturarv varetages vidt forskelligt fra kommune til kommune. Det fortæller Bygningskultur Danmark, hvor man selvsagt er ærgerlige over, at bygningskulturen ikke kom med i den endelige Danmarkskanon, da dette kunne have givet øget synlighed og bevidsthed.Bygningskultur Danmark pointerer, at bevaringsværdige bygninger kun overlever, hvis viljen er til stede og henviser til en stribe sager fra Vordingborg, Frederiksværk, Hørsholm, Rødovre, Varde og Rudkøbing, hvor man har mistet eller er på vej til at miste vigtige brikker i byernes identitet.
Nogle kommuner går dog foran. Eksempelvis Gentofte Kommune, der har mange bevaringsværdige bygninger. Alle har dog ikke været tilstrækkeligt beskyttet - ud af kommunens ca. 4500 bevaringsværdige bygninger har ca. 1600 ikke været beskyttet. Opgørelsen og SAVE-registreringen blev foretaget i 2003-04, men ikke alle huse har været underlagt bevaringsbestemmelser i kommuneplanen. Det ændres der på nu med en ny temalokalplan, der vil sikre de resterende bevaringsværdige huse i kommunen.
- Hvis vi ikke har en føling med de her bygninger, så er der risiko for, at bevaringsværdigheden går tabt, og det ville være frygteligt kedeligt, siger Marianne Zangenberg (K), som er formand for Byplanudvalget i kommunen.
Formand for Gentofte Sogns Grundejerforening, Birgit M. Lemvigh, kan ikke se, at bevaringsværdigt skulle være lig med besværligt.
- Det skal jo netop sælges på, at det er et bevaringsværdigt hus. Hvis man bor i et af Gentoftes bevaringsværdige huse, skal man være stolt. Jeg tænker, det er positivt.
Temalokalplanen, der har fået nummeret 380, er i høring frem til den 23. januar 2017.
-kj
