Test i eget klimakammer
Med sit nye testcenter kan DAFA gennemføre ældningstests, hvor produkterne udsættes for kraftig varme, kulde, UV-lys og fugtighed
For at understrege og fortsætte den progressive udvikling, der har kendetegnet DAFA's dampspærresystem, er virksomheden nu i stand til at gennemføre tests i eget klimakammer. Det nye testcenter gør DAFA i stand til at gennemføre ældningstests, hvor produkterne udsættes for kraftige klimapåvirkninger fra varme, kulde, UV-lys og fugtighed. Derved kan DAFA simulere de mest anvendte og kendte nationale og internationale teststandarder.Klimakammeret skal anvendes i flere sammenhænge. Dels før nye produkter sendes til uvildige og temmelig kostbare tests hos tredje part, f.eks. Teknologisk Institut, og dels i forbindelse med løbende kontrol af egne produkter, der sendes på markedet. Derved vil DAFA sikre, at kvaliteten af såvel dampspærrefolier som tilbehørsprodukter lever op til de standarder, de er verificeret til.
Investeringen i det nye klimakammer og løbende gennemførelse af tests skal ses som en naturlig del af DAFAs omfattende garantiordninger på op til 30 år.
- Vi ønsker at være førende inden for tætningsløsninger til byggeriet. Vi er særligt anerkendte for hele vores dampspærresystem, DAFA AirStop. Den udvikling, som vi har gennemgået de seneste år, vil vi fortsætte i takt med, at kravene til tætte byggerier også stiger, siger Jens Eg, Director for Building Materials, i DAFA.
-kj