Würth Danmark er klar til fremtiden
I løbet af de seneste to år er der gennemført et stort udviklingsarbejde i Würth Danmark, og tiltrædelsen af to nye direktører betyder, at tempoet nu bliver skruet yderligere op
Med målet om at blive en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for sine kunder har Würth Danmark styrket sin organisation med to nye direktører; salgsdirektør Michael Mikkelsen og markedsdirektør Mads Bach Dolberg.
De to nye direktører, der begge tiltrådte den 1. november 2016, vil i samarbejde med Würth Danmarks øvrige ledergruppe fokusere på at udvikle virksomhedens ydelser, service og adræthed i forhold til at matche markedets behov.
Siden Donny Moerkerk tiltrådte som adm. direktør for to år siden, er der gennemført et stort udviklingsarbejde i Würth Danmark, og tiltrædelsen af salgsdirektør Michael Mikkelsen og markedsdirektør Mads Bach Dolberg betyder, at tempoet nu bliver skruet yderligere op.
Ud over at øge fokusset på at udvikle virksomhedens ydelser, vil der, ligesom de seneste år, også i fremtiden blive investeret i at udvikle det digitale område og butiksnettet samt i at sikre kunderne nem adgang til branchespecifik specialistviden.
-cmn