Debat: Ingen grund til at lede efter håret i suppen
Juniormesterlæren er en håndsrækning til de unge og deres familier, og griber man det rigtigt an, er det en overkommelig opgave, som tilmed giver et frisk pust og et par ekstra smil på arbejdspladsen, mener direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen
Med juniormesterlæren, som startede i august, kan elever i 8. og 9. klasse komme i praktik i en virksomhed 1-2 dage om ugen. Men selvom ordningen knap er søsat, møder den straks kritik – sådan som alle nye ordninger gør.
Kommunerne beskyldes for ikke at gøre nok, hvilket i nogen grad er rigtigt, for de har haft tid til at forberede sig.
Men faktisk har en del kommuner gjort et fint forarbejde, og der er eleverne allerede i gang. Det er blandt andet tilfældet hos flere at Dansk Håndværks medlemmer, hvor de unge to dage om ugen viser, at de besidder andre færdigheder end de boglige, som folkeskolen prioriterer.
Men ordningen kritiseres også for, at bestemte fagområder slet ikke er et sted, hvor unge bør arbejde. Det gælder blandt andet byggesektoren. Og den kritik skyder forbi målet og er tilmed skadelig, fordi netop håndværksfagene er dem, mange af de unge drømmer om.
Nøjagtigt som det er tilfældet hos dem, der tager lærlinge, skal der naturligvis tages hensyn til de unge. Og selvfølgeligt gør de det.
For virksomhederne tager jo ikke skoleelever i juniorlære for effektivitetens eller indtjeningens skyld – tværtimod. De gør det, fordi de vil være med til at løfte et socialt ansvar og hjælpe nogle unge, som er kørt fast i folkeskolens boglige trummerum.
De ansatte skal være med
Reglerne for unges arbejde blev lempet i foråret, og det er dem, man skal følge, så virksomheden skal overveje, hvilke opgaver den udfører, og om en ung reelt kan være med i en rimelig del af dem.
Men den unge skal også kunne indgå i dagligdagen blandt medarbejdere og mester, så der bliver taget hånd om dem, og de får en positiv oplevelse.
Derfor skal medarbejderne også være med på idéen, så de tager positivt imod udfordringen, fordi de løbende skal bruge lidt ekstra tid på at vejlede og hjælpe.
Er dagligdagen stresset, arbejdet vanskeligt og omgangstonen forjaget, så kan jeg ikke forestille mig, at en virksomhed synes, at det vil være en god idé at tage en skoleelev i juniormesterlære.
Men på de mange virksomheder, hvor omgangstonen er god og opgaverne varierede, og medarbejderne er motiverede for også at hjælpe en ung, der trænger til et pusterum fra skolebøgerne, giver det god mening at overveje muligheden.
Et frisk pust og et ekstra smil
Juniormesterlæren er en håndsrækning til de unge og deres familier, og griber man det rigtigt an, så er det en overkommelig opgave, som tilmed giver et frisk pust og et par ekstra smil i virksomheden.
Og kan man finde opgaver, som eleverne selv kan løse, så får de unge opbygget deres selvværd, og virksomhedens omkostninger ved at stille sig til rådighed reduceres. Men der skal naturligvis også være udfordringer.
For eksempel når eleven og en svend, der er god til at tage sig af den unge, i fællesskab løser en vanskelig opgave. På den måde prøver de kræfter med et fag, de måske drømmer om, mens de får deres første erfaringer med at være på arbejdsmarkedet.
Så frem for at lede efter håret i suppen så lad os tage godt imod juniormesterlæren, sådan som det allerede sker hos flere af Dansk Håndværks medlemmer.
Det kan være for naboens søn eller datter, der er kørt fast i skolesystemet, eller ved at kontakte kommunen og byde sig til som mulighed for de unge.
Gør man det, er man ikke bundet, før man sammen med skolevejledere, eleven og forældrene er enige om, at det kan blive et godt match. Det er praktisk enkelt og uden administrativt besvær, eleven skal være ulønnet, og længden af ordningen aftales i hvert enkelt tilfælde.
Morten Frihagen
Direktør
Dansk Håndværk
mf@dhv.dk
