Hvem gider bygge Danmark, når kollegaen bliver snydt og kroppen smadres? Alt for mange unge vender ryggen til byggeriet, fordi virkeligheden skræmmer dem væk, lyder det fra Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe

Hvem gider bygge Danmark, når kollegaen bliver snydt og kroppen smadres?

I denne udgave af Stafetten er det Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe, der appellerer mere til, at vi gøre mere for at tiltrække unge til byggeriet

I BygTek´s Staffetten deler væsentlige stemmer i byggebranchen deres perspektiv på, hvor branchen er på vej hen, hvor den bør rette sit fokus, hvor der er potentiale til forbedring, eller noget helt andet. Denne gang er det Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe:


Byggeriet er rygraden i Danmarks udvikling.
Det er her, vi lægger fundamentet for den grønne omstilling, energirenoverer vores boliger og bygger fremtidens skoler, sygehuse og infrastruktur. Men vi er ved at miste dem, der skal gøre arbejdet.

Det er ikke bare en følelse – det er et faktum. Danmark står til at mangle op mod 99.000 faglærte i 2030. I byggebranchen er manglen allerede tydelig. Og arbejdsgiverne råber op: Vi mangler hænder! Vi mangler unge! Vi mangler lærlinge! Men det, de sjældent siger højt, er: Hvorfor vil de unge ikke være med?

Det er ikke noget mysterium. Alt for mange unge vender ryggen til byggeriet, fordi virkeligheden skræmmer dem væk. De ser en branche, hvor man bliver kastet ud i tunge opgaver uden oplæring, hvor sikkerheden halter, og hvor man risikerer at blive nedslidt, før man fylder 60. Hvor kollegaen fra Polen eller Rumænien får langt lavere løn, og hvor arbejdsgiveren lukker øjnene, så længe opgaven bliver løst billigt.

Social dumping

Byggebranchen beskæftiger i dag omkring 35.000 udenlandske ansatte.
Mange af dem arbejder under forhold, der aldrig ville være accepteret af danske håndværkere.

Det er social dumping – og det rammer ikke kun dem, det går ud over. Det trækker hele branchen ned. Når virksomheder kan spare penge ved at underbetale udenlandske kollegaer, underminerer det både lønniveau, overenskomster og den faglige stolthed, som byggeriet burde hvile på.

Det handler ikke om nationalitet. Det handler om retfærdighed. Alle skal arbejde under ordentlige vilkår – uanset hvor de kommer fra. Men i dag er der for mange, der slipper for let uden om reglerne. Tilsynene er for få, konsekvenserne for milde, og kontrollen for sporadisk.

Og mens arbejdsgivere taler om manglen på faglærte, fortsætter mange af dem med at prioritere billig arbejdskraft frem for kvalificerede fagfolk.

Vi kan ikke forvente, at unge vælger en branche, hvor tillid og faglighed gang på gang bliver sat over styr. I 2023 faldt antallet af igangværende uddannelsesaftaler med over 800.

Det er ikke bare en tilfældighed – det er et symptom på en branche i ubalance. Det er en reaktion på historier om snyd med løn, livsfarlige arbejdsforhold og et arbejdsmiljø, hvor kroppen alt for ofte bliver slidt ned, før man når pensionsalderen.

Ny tilgang til arbejdsliv

Der bliver ofte talt om, at pensionsalderen stiger, og at vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet.

Men for hvem er det realistisk? Hvordan skal man være stilladsarbejder, murer eller struktør til man er 70? Mange starter som 18-årige, og allerede i 50’erne begynder kroppen at sige fra. Når den fysiske virkelighed ikke stemmer overens med de politiske ambitioner, er det ikke arbejderen, der skal ændre sig – det er rammerne.

Vi har derfor brug for en grundlæggende ny tilgang til arbejdsliv og uddannelse i byggeriet. Vi skal gøre op med idéen om, at det kun handler om at ‘skaffe flere hænder’. Vi har ikke brug for hænder – vi har brug for faglighed, ansvar og respekt. Og det starter med arbejdsgiverne.

De må tage ansvar. Ikke bare for bundlinjen, men for at sikre ordentlige forhold, reelle læringsmiljøer og et arbejdsliv, man kan holde til.

Det kræver, at oplæring bliver taget alvorligt. At der bliver sat tid og ressourcer af til at klæde lærlinge ordentligt på – både fagligt og menneskeligt.

Det kræver, at vi prioriterer arbejdsmiljø højt – ikke bare for at undgå ulykker, men for at sikre et bæredygtigt arbejdsliv. Og det kræver, at vi slår hårdt ned på de virksomheder, der spekulerer i at underbetale ansatte eller ignorere overenskomster.

Kontrol med arbejdsmarkeds-kriminelle

Politisk er der også behov for handling.
Vi skal styrke myndighedernes kontrol med arbejdsmarkedskriminalitet. Vi skal sikre, at de, der udnytter de udenlandske kollegaer, mærker konsekvenser.

Og vi skal investere langt mere i erhvervsuddannelserne – ikke kun i bygninger og udstyr, men i mennesker. I underviserne. I mentorer. I tid og kvalitet.

Lad os også være ærlige: Meget af det her handler om status. Vi har som samfund alt for længe talt håndværket ned. Talt universitetet op. Men uden mureren bliver der ikke noget universitet at gå i. Uden tagdækkeren kommer der ikke tag på.

Uden struktøren bliver der ingen metro. Vi skal vise unge, at man som faglært bygger noget vigtigt – både bogstaveligt og samfundsmæssigt.

Tillid, faglighed og ordentlighed skal være pejlemærkerne. Det er det, der skal til for at tiltrække næste generation til byggeriet. Ikke flere kampagner. Ikke flere midlertidige lappeløsninger. Men en grundlæggende kulturændring.

Hvis arbejdsgivere og politikere virkelig vil sikre fremtidens byggeri, så er det her, de skal starte.
For lige nu er der mange, der spørger: Hvem gider bygge Danmark?
Svaret er enkelt: Det gør vi. Men kun, hvis forholdene er til at holde ud.

3F´s Byggegruppe giver Stafetten videre til Dansk Håndværk.

-kis

9/6 2025
  • Mangfoldighed blandt medarbejderne er god stil og god forretning

    Mangfoldighed blandt medarbejderne er god stil og god forretning

    debat ›I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag stiller administrerende direktør hos Arpe Kjeldsholm, Thomas Sørensen, skarpt på det store potentiale, der stadig ikke er blevet udnyttet til fulde i en byggebranche, der har brug for alle talenter
  •  Genbrug og renovering skal være førstevalg

    Genbrug og renovering skal være førstevalg

    debat ›Stafetten: Hvis vi både skal have boliger til alle og lavere CO2-udledning, skal vi bygge mindre nyt, transformere mere og gøre genbrug og renovering til førstevalg, mener Lisa Lund Holst, ejendomsdirektør i KAB
  • Debat: Organiseret ansvarspulverisering

    Debat: Organiseret ansvarspulverisering

    debat ›Den danske bygge- og anlægsbranche befinder sig ikke længere i en midlertidig krise. Den befinder sig i et strukturelt sammenbrud, som vi alt for længe har pyntet på med rapporter, rundbordssamtaler og politiske hensigtserklæringer
  • Debat: Lad os undgå at gentage DS1140-fejlen

    Debat: Lad os undgå at gentage DS1140-fejlen

    debat ›En ændring af BR18 kan få enorme konsekvenser for de mindre virksomheder, der kan få svært ved at leve op til omfattende dokumentationskrav
  • Debat: Elektrificering af maskinparken er ikke en fremtidsvision

    Debat: Elektrificering af maskinparken er ikke en fremtidsvision

    entreprenoer ›Trods gode intentioner om at reducere klimapåvirkningen står bygge- og anlægsbranchen stadig for 30 % af Danmarks totale CO2-udledning. Uden en omlægning til fossilfrie arbejdsmaskiner risikerer branchens klimamål at blive til tomme ord
  • Debat: 3F i frontalangreb på Dansk Industri og Dansk Erhverv

    Debat: 3F i frontalangreb på Dansk Industri og Dansk Erhverv

    debat ›Forbundsformand Henning Overgaard kan ikke være i sig selv over, hvor hykleriske Dansk Erhvervs og Dansk Industris seneste udspil, der, mener han, vil sikre skattelettelser til de rigeste og tage rettigheder fra de mest udsatte
  • Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    debat ›Stafetten er BygTek´s stærke debatformat, hvor ordet gives frit til aktører inden for byggebranchen med vægtige indlæg – vi bringer en oversigt for 2025.
  • Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    debat ›Nogle kommuner sorterer effektivt og miljøansvarligt. Andre blander rene fibercementplader, som kan genbruges, med de asbestholdige og sender det hele til deponi, og det er problematisk, mener administrerende direktør i Swisspearl, Jens Engbo Norddal