Nye teknologier og metoder skal afhjælpe vandmangel

Nye teknologier og metoder skal afhjælpe vandmangel

Vandmangel lokalt i Danmark kan blive et problem i fremtiden. Derfor skal vi være åbne overfor at bruge nye teknologier og metoder for at kunne opretholde forsyningssikkerheden, siger Jens Brandt Bering, koncerndirektør, NIRAS

Vandmangel lokalt i Danmark kan blive et problem i fremtiden. Den udfordring kalder på, at vi er åbne for at bruge nye teknologier og metoder for at kunne opretholde forsyningssikkerhed og forbrugertillid fremover.

Med sin Hvidbog ”Før vi løber tør for drikkevand” peger HOFOR helt korrekt på en stigende udfordring – at lokal vandmangel kan blive et problem i Danmark.

Det er rettidig omhu at råbe vagt i gevær nu.
Sat på spidsen kan udfordringen koges ned til, at befolkningstilvækst og stigende efterspørgsel i industrien øger vandbehovet i fremtiden – særligt koncentreret i by- og industriområder. Mens klimaforandringer, forurening og miljøfremmede stoffer i vandmiljøet udhuler vores vandressourcer.

Så hvad kan vi gøre ved det?

Et af de greb, som HOFOR også peger på, er, at vi skal finde mere vand. Vi skal blive bedre til at bruge vand i flere kvaliteter. Og vi skal være åbne for, at nye teknologier og metoder nu er blevet nødvendige efter mange, mange år, hvor vi har kunnet forlige os på Danmarks rene grundvand og dermed simpel vandbehandling.

Den tid er desværre forbi.

Fire håndtag til at mitigere lokal vandmangel

Brug af teknisk vand (flere vandkvaliteter) – nogle vandbehov kan løses med vand i andre kvaliteter end drikkevand.

Brug af avanceret vandbehandling – for industriens vandforbrug gælder det i forvejen, at vandet ofte skal gennemgå omfattende rensning, før det er klar til produktionen. Selv når man benytter vores normale drikkevand som input.

Det gælder især for sektorer som fødevarer- og lægemiddelindustrien samt PtX. Her er det principielt samt teknisk set muligt at benytte andre vandkilder som fx overfladevand eller spildevand som input, og den avancerede renseteknologi får vi brug for uanset pga. miljøfremmede stoffer i vores grundvand.

Brug af selvstændige selskaber til industriel vandforsyning – fx i Kalundborg og Esbjerg arbejder man med idéen om at trække industriel vandproduktion ud i selvstændige selskaber, som kan arbejde uden for det kommunale selskabs normale ”hvile i sig selv”-princip.

Altså industrielle vandforbrugere betaler selv regningen. Denne selskabskonstruktion er kendt fra fjernkøling.

Brug af ”forurener betaler” princippet – det er ikke gangbart, at forsyningsselskaberne (og derfor i sidste ende borgerne) skal betale for dyr vandrensning pga. fx landbrugets forurening med nitrat.

Avanceret vandbehandling er et centralt – og delvist også politisk – spørgsmål, da dansk vandforsyning altid har været baseret på simpel rensning af grundvand.

I årtier har man tænkt, at udfordringen med vandkvalitet skulle løses ved grundvandsbeskyttelse via de kommunale indsatsplaner. Men det har vist sig ikke at virke tilstrækkelig godt.
Derfor mener jeg, vi er nødt til at erkende behovet for avanceret rensning og teknisk vand. Ikke i stedet for beskyttelse, men som minimum i en overgang på nogle årtier, indtil vi har fået genoprettet kvaliteten i vores vandressourcer.

Jeg håber, vores politikere er villige til at lade vandselskaberne få de økonomiske og regulatoriske rammer. Ellers kan det blive svært at opretholde god forsyningssikkerhed og tilsvarende høj forbrugertillid – hvilket grundlæggende er hovedopgaven.

Jens Brandt Bering, koncerndirektør, NIRAS

18/6 2025
  • Debat: Organiseret ansvarspulverisering

    Debat: Organiseret ansvarspulverisering

    debat ›Den danske bygge- og anlægsbranche befinder sig ikke længere i en midlertidig krise. Den befinder sig i et strukturelt sammenbrud, som vi alt for længe har pyntet på med rapporter, rundbordssamtaler og politiske hensigtserklæringer
  • Debat: Lad os undgå at gentage DS1140-fejlen

    Debat: Lad os undgå at gentage DS1140-fejlen

    debat ›En ændring af BR18 kan få enorme konsekvenser for de mindre virksomheder, der kan få svært ved at leve op til omfattende dokumentationskrav
  • Debat: Elektrificering af maskinparken er ikke en fremtidsvision

    Debat: Elektrificering af maskinparken er ikke en fremtidsvision

    entreprenoer ›Trods gode intentioner om at reducere klimapåvirkningen står bygge- og anlægsbranchen stadig for 30 % af Danmarks totale CO2-udledning. Uden en omlægning til fossilfrie arbejdsmaskiner risikerer branchens klimamål at blive til tomme ord
  • Debat: 3F i frontalangreb på Dansk Industri og Dansk Erhverv

    Debat: 3F i frontalangreb på Dansk Industri og Dansk Erhverv

    debat ›Forbundsformand Henning Overgaard kan ikke være i sig selv over, hvor hykleriske Dansk Erhvervs og Dansk Industris seneste udspil, der, mener han, vil sikre skattelettelser til de rigeste og tage rettigheder fra de mest udsatte
  • Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    debat ›Stafetten er BygTek´s stærke debatformat, hvor ordet gives frit til aktører inden for byggebranchen med vægtige indlæg – vi bringer en oversigt for 2025.
  • Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    debat ›Nogle kommuner sorterer effektivt og miljøansvarligt. Andre blander rene fibercementplader, som kan genbruges, med de asbestholdige og sender det hele til deponi, og det er problematisk, mener administrerende direktør i Swisspearl, Jens Engbo Norddal
  • Spekulerer bygherrer i entreprenørkonkurser?

    Spekulerer bygherrer i entreprenørkonkurser?

    debat ›Martin Skou Heidemann, CEO i entreprenørvirksomheden Skou Gruppen A/S mener, at bygherrerne udnytter voldgiftsystemet og enorme krav til at presse entreprenørerne
  • Debat: Plejer er død

    Debat: Plejer er død

    debat ›Digitalisering, effektivisering og nye forventninger fra både bygherrer og samarbejdspartnere stiller skarpere krav end nogensinde før, skriver divisionsdirektør i NTI, Mark Peter Rockall, i dette debatindlæg