Litauiske Nijole er nu maskinsnedker hos Outrup

Litauiske Nijole er nu maskinsnedker hos Outrup

Nijole Ajubova fra Litauen tog til Danmark for 11 år siden for at skabe sig en bedre fremtid - og er netop nu blevet udlært som maskinsnedker hos Outrup Vinduer & Døre

Flere danske virksomheder oplever et voksende behov for faglærte medarbejdere, og det mærkes også i industrien.

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv har andelen af virksomheder med udenlandske medarbejdere været stigende de seneste år. 

Analysen peger på, at international arbejdskraft spiller en vigtig rolle i at afhjælpe manglen på faglærte hænder. Den udvikling afspejles hos Outrup Vinduer & Døre, hvor litauiske Nijole Ajubova netop er blevet udlært som maskinsnedker og nu fortsætter som fastansat.
 
Hos Outrup Vinduer & Døre på Mors har man gennem flere år haft fokus på selv at bidrage til fødekæden af nye medarbejdere, blandt andet ved løbende at have lærlinge og elever inden for forskellige fagområder. 

En af dem er  Nijole Ajubova, der oprindelig kommer fra Litauen, men som tog til Danmark for 11 år siden i håbet om at skabe sig et bedre liv. Hun havde tidligere arbejdet i vinduesbranchen, så det var en oplagt branche at søge ind i, da hun kom til Danmark. 
 
- Efter at have arbejdet på en anden vinduesfabrik i nogle år besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville uddanne mig inden for maskinsnedkerfaget. Jeg kendte til Outrup fra tidligere, så det var et oplagt sted for mig at søge ind som lærling, og heldigvis kunne de også godt se et match mellem dem og mig, fortæller Nijole Ajubova. 
 
Driftsleder hos Outrup, Martin Johansson, fortæller, at Nijole Ajubova fra begyndelsen viste en stor interesse for maskinerne og det faglige arbejde i produktionen:
 
- Nijole er meget imødekommende og hjælpsom, og det er tydeligt, at hun er meget begejstret for faget og for at arbejde med maskinerne i produktionen. I løbet af sin studietid fik hun faktisk også den såkaldte Godt Gået-pris fra Skive College, som er en flot anerkendelse af hendes solide arbejdsindsats, siger han. 
 
Ifølge analysen fra Dansk Erhverv er hver tiende lønmodtager i Danmark udlænding, og særligt i industrien er der mange medarbejdere fra udlandet. Hos Outrup mærker man også udfordringen med at tiltrække og fastholde de rette faglærte, og her kan internationale lærlinge og medarbejdere uden tvivl være en del af løsningen. Virksomheden har i forvejen medarbejdere fra flere lande.
 
- Vi har medarbejdere fra over 10 forskellige lande ansat hos Outrup, og selv om Nijole har været vores første tosprogede lærling, er vi bestemt ikke afskrækkede fra at ansætte en lærling fra udlandet en anden gang. Det afgørende for os er altid, at personen passer til kulturen og har lysten til at udvikle sig. Sproget kan man arbejde med, og det gør vi også. Det vigtigste er at finde folk, som vil faget, og som trives i vores hverdag, siger Martin Johansson.
 
For Nijole Ajubova var målet klart fra starten. Hun ønskede at skabe en stabil fremtid i Danmark, og i dag bor både hun, hendes kæreste og hendes bror tæt på fabrikken i Nykøbing Mors. De arbejder også alle tre hos Outrup, hvilket har gjort det naturligt for hende at fortsætte sin faglige udvikling her.
 
- Outrup er en virkelig god arbejdsplads, og jeg er rigtig glad for, at jeg fik lov at være lærling her. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg kan fortsætte som fastansat, for mit drømmejob er på Outrup, hvor jeg kan arbejde med det, jeg brænder for, og hvor jeg er glad for mine kolleger og ledere. Jeg vil gerne blive her og udvikle mig endnu mere i faget, fortæller hun.

-kis

Kender du til andre tilfælde, hvor virksomheder inden for byggebranchen med succes har fået ansat arbejdskraft fra udlandet, så skriv til journalist Kim Sejr:

kis@odsgard.dk


26/11 2025
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere