Overvågede røgalarmer redder liv
Jul og nytår er højsæson for brande, og det gør det endnu vigtigere, at man sikrer sig, at røgalarmerne virker
Alt for mange danske hjem har enten ingen røgalarmer eller har røgalarmer, der ikke fungerer ordentligt. Derfor har Nordisk Råd udpeget 1. december til fælles nordiske røgalarmdag, der skal øge bevidstheden om betydningen af røgalarmer. Tiden op til og under jul og nytår er højsæson for brande, hvilket gør det endnu vigtigere at sikre dine røgalarmer virker på denne tid af året.De nyeste undersøgelser viser, at hver femte husstand i Danmark ikke har en røgalarm. Ifølge tal fra Nordstat (www.nordstat.net), som overvåger brandforekomster i hele Norden, blev der i 2014 registreret mere end 5900 brande i Danmark. Og i alt 83 mennesker mistede livet på grund af brand sidste år.
- Det er en meget alvorlig sag, og det handler om at redde liv. Vi opfordrer derfor på det kraftigste folk til at sørge for, at de har en røgalarm i hjemmet, og selv hvis de allerede har, skal de kontrollere, at de fungerer. Mange mennesker går rundt med en falsk tryghed, fordi deres røgalarmer ikke virker i praksis, siger Niels Chemnitz, der er Operation Director hos Verisure Dansikring Direct.
Gør en forskel
Ny data fra Verisure Dansikring Direct viser, at alarmcentralen mere end 4000 gange i år ved hjælp af af overvågede røgalarmer har reageret og sikret at personerne i boligen var okay, samt medvirket til at stoppe potentielt farlige situationer.
- Det vigtigste er, at du har en røgalarm – overvåget eller ej. Samtidig ved vi, at moderne overvågede røgalarmer gør det muligt at forhindre situationer, der kunne udvikle sig til farlige eller livstruende, siger Niels Chemnitz og tilføjer:
- Når vi kigger på de virkelige livstruende situationer, hvor vi takket være overvågende alarmer får alarmeret brandvæsnet og får mennesker og dyr ud i tide, kommer vi op på mellem 5-10 gange om året, hvor vi redder liv. Og et kvalificeret bud for alle professionelle alarmvirksomheder i Danmark er, at vi tilsammen redder menneskeliv op til 20 gange årligt ved hjælp af overvågede røgalarmer. Dertil kommer alle de mange situationer vi sammen med vores kunder får stoppet i tide, inden de når at udvikle sig.
-kj