TEKNIQ: Regeringens vækstplan vil smitte positivt af på installationsbranchenNiels Jørgen Hansen, administrerende direktør i TEKNIQ Foto: Thomas Steen Sørensen

TEKNIQ: Regeringens vækstplan vil smitte positivt af på installationsbranchen

TEKNIQ opfordrer samtidigt Folketingets øvrige partier til at tage godt i mod vækstplanens mange initiativer

- Med vækstplanen tager regeringen en række gode initiativer, som tilsammen styrker væksten i hele Danmark og i alle brancher. Planen har et særligt fokus på de erhverv, som fylder meget i områder med lav vækst – landbrug, turisme og industri. En fremgang for dem er også fremgang for en række andre erhverv. Det er også glædeligt for installationsbranchen, som servicerer de øvrige erhverv, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i TEKNIQ.

- Vi ser frem til mindre bureaukrat og mere udvikling. Lempede skatter og afgifter for erhvervslivet er et godt grundlag for ny vækst. Ændringerne af planloven skaber mere fleksibilitet og smidighed, som giver nye erhvervsmuligheder samtidig med, at der tages miljøhensyn, siger Niels Jørgen Hansen.

- Desuden er det meget positivt med en række initiativer, som sikrer bedre adgang til uddannelser i yderområderne, herunder et øget antal erhvervsskoler som udbyder grundforløbene, siger Niels Jørgen Hansen.

-mo

23/11 2015