Facade med skader forårsaget af fugt og salte. Overfladen blev efterfølgende behandlet med renoveringspuds i 2006. Foto: Byg-Erfa.

Murværkets holdbarhed forlænges med renoveringspuds

Hvis murværk nedbrydes af fugt og salte, kan overfladen beskyttes med en renoveringspuds, der sikrer, at pudsens – og dermed murværkets – levetid forlænges, og behovet for vedligeholdelse reduceres

Skaderne på murværk, der skyldes fugt og salte, er meget tydelige. Teglsten og mørtelfuger smuldrer, og pudslag mister vedhæftning pga. saltenes krystallisation – og netop nedbrydning af murværk pga. fugt og salte er en vedvarende udfordring i arbejdet med at vedligeholde facader og kældervægge.

- Ofte forekommer nedbrydningen ved terræn, hvor tøsaltning er den mest almindelige kilde. Nedbrydende salte kan også stamme fra tilstødende jordlag, bygningsmaterialer eller luftforurening. Saltene kan også i nogle tilfælde være tilført som følge af bygningens tidligere anvendelse som f.eks. staldbygning. Da vil murværket være forurenet med nitratsalte fra husdyrgødning, siger Poul Klenz Larsen, der er civilingeniør og seniorrådgiver i afdelingen for miljøarkæologi og materialeforskning på Nationalmuseet samt forfatter til Byg-Erfas erfaringsblad ’Renoveringspuds – anvendelse og virkemåde’.

Han tilføjer:

- Saltforurenet murværk kan udbedres ved at udskifte sten og fuger, men fordi det er en forholdsvis kostbar fremgangsmåde, kan en alternativ metode være at behandle murværket med en puds, der tåler saltets tilstedeværelse, og som samtidig tillader fugten at fordampe.

Rens af før brug af puds
Traditionelt har man anvendt almindelige mørtler med særlige tilsætningsstoffer som puds: En blanding af frisk komøg og kalkmørtel i forholdet 1:1 giver et porøst og fiberarmeret materiale, som er mere modstandsdygtigt over for salte end ren kalkmørtel.  

- I dag anvendes dog normalt fabriksfremstillede produkter med tilsvarende egenskaber – ofte betegnet renoveringspuds – der i Danmark markedsføres af flere leverandører med en særlig deklaration, forklarer Poul Klenz Larsen.

Renoveringspuds kan anvendes både ude og inde, men da pudsen ofte vil være tykkere end den forudgående behandling, giver det spring i overfladen.

- Pudsens tekstur er typisk også anderledes end traditionel puds, og det kan derfor være vanskeligt at indpasse en renoveringspuds i en eksisterende facade. Den bedste løsning opnås, hvis der i forvejen er en overgang ved en sokkel eller gesims, fortæller Poul Klenz Larsen.

Underlaget skal dog være fast for at sikre god vedhæftning – for dermed at opnå et godt resultatet. Tidligere overfladebehandlinger skal selvfølgelig også afrenses og sprøde sten eller løse fuger udskiftes, inden det nye materiale påføres.

Holdbarheden vil variere
En typisk opbygning består af et delvist dækkende udkast, en grundpuds i et eller flere lag på 10-20 mm og evt. en afsluttende finpuds. Men en renoveringspuds kan ikke udføres i én arbejdsgang, og der er typisk adskillige dages hviletid mellem de enkelte lag.

Renoveringspuds leveres som en færdigblandet tørmørtel og blandes med vand umiddelbart før brug. Produktblade angiver blandetid og åbningstid for den færdigblandede mørtel, og de skal overholdes for at opnå de angivne egenskaber, understreger Poul Klenz Larsen:

- Pudsens holdbarhed afhænger af forskellige forhold, som f.eks. fladens geometri, der påvirker holdbarheden af pudsen. Ofte holder den længere på plane overflader uden uregelmæssigheder, mens salt kan trænge igennem pudsen ved indgående hjørner og i overgangen mellem sokkel og murflade, forklarer han og tilføjer:

- Men valget af overfladebehandling spiller også en rolle. Leverandørerne anbefaler generelt diffusionsåbne overfladebehandlinger, som tillader fordampning fra overfladen og derved begrænser saltets bevægelighed.

Desuden anbefales det at være opmærksom på, hvordan pudsen påvirker det underliggende murværk. Renoveringspuds bør desuden fortrinsvis anvendes på murværk, hvor fugtkilden er standset.

Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’ og er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa virker efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build og Teknologisk Institut.

-kj