Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitetByggeriet forventes at stå færdigt ved udgangen af 2027.

Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus

FB Gruppen, Ingcon og pensionskassen PKA er henholdsvis bygherre, entreprenør og investor, som i tæt samarbejde med Køge Kyst har været med til at skabe rammerne for byggeriet, der har fået navnet 'Skruen'.

- Det nye boligbyggeri er endnu et vigtigt projekt på Køge Kyst skabt i et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor Link Arkitektur er kommet med en spændende og stedstilpasset arkitektur, der ikke tidligere er set på Køge Kyst, siger Jackie Hansen, partner og projektansvarlig hos Ingcon.

Bygningen opføres i røde og gule tegl og er proportioneret med horisontale bånd, hjørnevinduer og altaner med lukkede værn og trækker tråde til 1930’ernes og 1940’ernes boligarkitektur. 

Projektets reference til 'Køgeskalaen' er en fortolkning af den danske provinsbys arkitektoniske arv. Samtidig introduceres en række arkitektoniske greb, der blandt andet skaber en direkte forbindelse mellem gårdrum og byrum og åbner bebyggelsen mod omgivelserne.

- Intentionen er, at byggeriet danner en naturlig overgang mellem Køge Bymidte, de eksisterende nabobebyggelser og den nyere byudvikling, samtidig med at det bidrager med en arkitektonisk identitet, der er rodfæstet i dansk modernisme og den danske provinsby. 

- Samtidig har det været afgørende at arbejde med, hvordan arkitekturen kan understøtte fællesskaber i hverdagen – fra gårdrummet til tagterrassen. Vi ser frem til den næste fase i realiseringen, siger Kristina Jordt Adsersen, administrerende direktør hos Link Arkitektur.

Bygningsdesignet, hvor hovedindgangene primært er orienteret mod det fælles grønne gårdrum, den fælles tagterrasse, væksthuset og hobbyrummene, er med til at understøtte de sociale fællesskaber i hverdagen. 

Samtidig inviterer de gennemgående forbindelser til boligveje og omkringliggende byrum til bevægelse og ophold på tværs.

Bygningen opføres med en klassisk teglfacade og et innovativt byggesystem med fokus på materialereduktion i betonkonstruktionen.

- Projektet opføres med stort fokus på CO2-reduktion med vores optimerede byggesystem, hvor der helt naturligt arbejdes efter bygbarhed med øje for det æstetiske – for at skabe noget, vi alle kan være stolte af, siger Jackie Hansen.

Gårdrummet kobler to byrum i området via stiforbindelser og er udformet med inspiration fra den kystnære natur i et sanseligt miljø, hvor både biodiversitet og mennesker trives. 

Byggematerialer fra 'Den Gule Hal', som nedrives i forbindelse med projektet, genanvendes i landskabelige elementer i gårdrummene som en lokal forankring og reference til stedets transformation.

-dc

1/6 2026
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen