Træfacaden kan modstå vinter og klimaforandringer i ArktisByggeriet af Isfjordscenteret i Ilulissat blev påbegyndt i foråret 2019 og blev færdigt i sommer. Foto: Dorte Mandrup

Træfacaden kan modstå vinter og klimaforandringer i Arktis

Den arktiske vinter kan være bidende kold med kraftfulde snestorme, der kan vare i op til flere dage

Selvom den barske vinterkulde nu sætter ind i Arktis, bliver det samtidig varmere og varmere i området – og det går stærkt. De klimaforandringer skal det nye Ilulissat Isfjordscenter i det unikke naturområde i Diskobugten, der figurerer på UNESCO’s verdensarvsliste, blandt andet være med til at sætte fokus på og formidle.

Og selvom besøgscenteret er helt nyt, har det allerede selv været påvirket af netop klimaforandringerne. Klimaet har nemlig spillet en væsentlig rolle i valget af de 570 meter accoya-træ til facaden fra den nordjyske trævirksomhed Keflico. Det forklarer Kasper Pilemand, der er partner og seniorarkitekt hos tegnestuen Dorte Mandrup, som har tegnet Isfjordscenteret:

- I Nuuk, der ligger noget sydligere end Ilulissat, har de på grund af det varmere klima ofte problemer med mikroorganismer som skimmel i de traditionelle farverige træhuse. Det er endnu ikke et problem oppe i Diskobugten, men på grund af de hastige klimaforandringer er det et parameter, som vi har været nødt til at tage højde for i vores valg af materialer. Derfor er vi også gået med accoya-træ til facaden, da det er et bæredygtigt organisk materiale, som samtidig giver det ønskede arkitektoniske udtryk.

Modstår det barske klima
- Når det kommer til at bruge træ i byggeriet, er mulighederne mange. Egenskaberne, udtrykket og kvaliteten varierer meget træsorterne imellem, og derfor er dialogen om materialevalget til byggeri med træ altid spændende. Accoya er en modificeret træsort med en utrolig holdbarhed og formstabilitet. Det var derfor et helt oplagt valg til Isfjordscenteret, da det netop er egenskaber, der egner sig godt til det barske klima ved Isfjorden på Grønland, lyder det fra Lars Johansen, der er produktansvarlig og konceptudvikler i Keflico, som fortsætter:

- Træsorten kan både modstå det voldsomme arktiske vintervejr og er modstandsdygtig over for forekomsten af mikroorganismer. Således matcher materialet ikke kun de arkitektoniske visioner for Isfjordscenteret, men har samtidig også de bedste forudsætninger for at bevare sin form i det arktiske klima grundet træets øgede dimensionsstabilitet. Og det til trods for, at træet er leveret i exceptionelt lange længder på op til otte meter, siger Lars Johansen og tilføjer, at hele Isfjordscenteret på mange måder er et helt fantastisk projekt med en imponerende arkitektur beliggende midt i et unikt verdensarvsnaturområde:

- Og vi er meget glade for, at et bæredygtigt materiale som accoya kan være med til at danne rammerne for formidling af klimaudfordringerne, siger Lars Johansen.

Respekt for natur og tradition
Ifølge Kasper Pilemand har man i den arkitektoniske formgivning af oplevelsescenteret så vidt muligt forsøgt at respektere naturen – både i området og globalt:

- Hele projektet er født ud fra idéen om at bygge så meget i træ som muligt, og derfor betød det også meget, at facaden blev i træ. Det er et bæredygtigt organisk materiale, der bidrager til reduceret CO2-udledning og fletter naturligt ind i omgivelserne. Vi har i den forbindelse arbejdet ud fra billedet om en sneugles flugt gennem landskabet, og selve bygningsstrukturen følger således terrænet som et stort vingefang, fortæller han og fortsætter:

- Centeret er designet i krydsfeltet mellem den voldsomme natur, moderne arkitektur og den kulturelle Inuit-tradition. Her har vi særligt været inspireret af Inuit-byggetraditionen med bærende elementer som sten, tørv, dyreskind, knogler og drivtømmer. Byggestilen i Isfjordscenteret er således rå og minder om et skelet af en strandet hval, siger han afslutningsvist.

-pf

 

1/11 2021
  • Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    politik ›Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark Det skal gøres nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø
  • 1.juli skærpes CO2-krav for nybyggeri ned til 150 kvadratmeter

    1.juli skærpes CO2-krav for nybyggeri ned til 150 kvadratmeter

    politik ›Få boligejere ved, at der kommer CO2-grænseværdier på nybyggede boliger i 2025. Men hvad med håndværkerne? Om godt og vel et halvt år træder det nye Bygningsreglement, BR25 i kraft, og dermed også nye CO2-grænseværdier for nybyggeri
  • Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    facader ›Næsten 20 procent af danske boligejere overvejer at foretage investeringer i klimasikring. Men der er barrierer, der ligger i vejen
  • Håndværkerfradraget er alt for sølle

    Håndværkerfradraget er alt for sølle

    maling ›Danske Malermestres direktør er ærgerlig over, at malerfaget endnu engang er håndværkets stedbarn, når det gælder håndværkerfradraget
  • Karsten Hønge (SF):Svindel og rå kynisme ved asbestarbejde

    Karsten Hønge (SF):Svindel og rå kynisme ved asbestarbejde

    nedrivning-og-miljoesanering ›”Asbest slår mennesker ihjel ”. Der dør flere mennesker af asbest i Danmark om året, end der dør i trafikken
  • Det bliver lettere at bygge fabrikker

    Det bliver lettere at bygge fabrikker

    tilbygning ›Der er stor ros til regeringen fra Dansk Industri for en aftale, der blandt andet tager et længe ventet opgør med bøvlede regler, så det bliver langt lettere at bygge nye fabrikker
  • Manipulation med lovgivningen

    Manipulation med lovgivningen

    politik ›Det er ganske vist lovligt, men det ligner samtidig et direkte angreb på borgernes retssikkerhed, når Folketinget med en anlægslov gennemtvinger Nyborg Slot projektet
  • Stadig penge tilbage i energipuljer – men det er snart slut

    Stadig penge tilbage i energipuljer – men det er snart slut

    politik ›Hvis man tænker på at få en varmepumpe, isolere eller skifte de gamle vinduer ud med nyere, mere energieffektive varianter, så er det nu, der skal søges om tilskud nfra Varmepumpepuljen eller Energirenoveringspuljen