scroll
Gulvlæggere investerede Black Friday i godt arbejdsmiljøCa. 50 gulvfolk havde taget imod Scandinovas tilbud om at blive klogere på bl.a. arbejdsmiljø, tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og hvordan man undgår nedslidning i branchen.

Gulvlæggere investerede Black Friday i godt arbejdsmiljø

Scandinova havde fredag allieret sig med Gulvbranchen under Dansk Byggeri, Byggeriets Arbejdsmiljøbus samt en håndfuld leverandører om en temadag dedikeret til arbejdsmiljøet i gulvhøjde

Arbejdsmiljø

Allerede fra kl. 7 om morgenen fredag d. 29. november var der fuldt tryk på hos Scandinova i Søborg. Men modsat hvad man umiddelbart kunne tro, var det ikke de vilde Black Friday-tilbud, der trak kø på p-pladsen udenfor. Derimod var det arbejdsmiljø-temaet, som gulvgrossisten havde lagt op til sammen med flere brancheaktører og leverandører.

- Alt for mange forlader gulvfaget for tidligt f.eks. på grund af nedslidning. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at hjælpe med at vende udviklingen. Det ville vi gerne sætte fokus på med en temadag, hvor alle led i byggeriets værdikæde kunne mødes og få sig en snak i uformelle rammer, udtaler adm. direktør i Scandinova Steffen Juncker.

De besøgende kunne blandt få en snak med branchechef Anders Hjorth Jensen fra Gulvbranchen under Dansk Byggeri. Han stod klar til at fortælle om, hvordan man i Gulvbranchen arbejder for at gøre det mere attraktivt for de unge at søge ind i branchen. Samtidig skal man blive endnu bedre til at holde på de erfarne medarbejdere, da man mangler arbejdskraft ude i gulvvirksomhederne.

Og her ligger godt arbejdsmiljø øverst på dagsordenen:

- Vi har en fælles opgave i at tage hånd om arbejdsmiljøet og f.eks. sikre, at de rette tekniske hjælpemidler stilles til rådighed og bliver brugt. Godt arbejdsmiljø er en af de bedste investeringer, vi overhovedet kan gøre for at undgå, at dygtige folk forlader branchen før tid, understreger han.

Artiklen fortsætter under billedet...
Byggeriets Arbejdsmiljøbus havde også fundet vej til temadagen.

Besøg af mobil konsulenttjeneste
Derudover havde Byggeriets Arbejdsmiljøbus gjort holdt ved grossistcenteret, og håndværkerne kunne her blive klogere på alt fra arbejdspladsbrugsanvisninger til aktuelle vinterforanstaltninger. BAM-bussen er nemlig en mobil konsulenttjeneste, som finansieres af Byggeriets Udviklingsfond om samarbejde og arbejdsmiljø, og den kører både ud på byggepladser og til virksomheder for at formidle god arbejdsmiljøpraksis.

På leverandørsiden var der ikke mindst fokus på tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, som kan bidrage til at mindske tunge løft, ubehagelige arbejdsstillinger, støv og støj m.v.

Baggrunden for temadagen, der samlede flere end 50 mennesker fra gulvbranchen, er det faktum, at mange udførende rammes af nedslidning og arbejdsskader, som primært forårsages af tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.

F.eks. viser tallene, at mellem 45 og 60 % af håndværkerne rammes af knæproblemer, mens det samme kun gælder 15 % af befolkningen som helhed. Steffen Juncker fortæller, at det netop er den slags tal, der understreger vigtigheden af et løbende fokus på arbejdsmiljøet i alle led af værdikæden:

- Godt arbejdsmiljø handler jo ikke kun om, hvad den enkelte virksomhed og medarbejder kan gøre i det daglige. Vi bør alle have en klar holdning om, at det ikke kan være rigtigt, at dygtige håndværkere må forlade deres fag før tid.

- Derfor fortsætter vi også den kommende tid med at sætte fokus på emnet, blandt andet med flere temadage i vores øvrige grossistcentre i Odense, Aarhus og Aalborg, slutter han af.

-los

2/12 2019
  • Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    gulve ›Uklare rammer har ifølge DI Byggeri gennem årene ført til en del konflikter mellem bygherrer og gulvlæggere
  • - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    gulve ›For at reducere sine samlede CO2-udledninger med 30 % inden 2030 overvejer Gerflor brugen af restprodukter fra sojaproduktion som et af flere initiativer, der skal reducere klimaaftrykket og mindske afhængigheden af fossile ressourcer
  • BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    gulve ›Det nye bygningsreglement før løbende mere reel betydning for dansk byggeri. Materialeleverandørerne er i gang med at forbedre eksisterende og udvikle nye produkter, så byggeprojekterne opfylder de nye CO2- og klimakrav
  • Så er magasinet GULV på gaden!

    Så er magasinet GULV på gaden!

    gulve ›Året første udgave af magasinet GULV med inspirerende, faglige historier: hvorfor findes der f.eks. ikke standarder for gulvunderlag? Og så står Michael Kvium bag gulvmosaikken i AP Huset i Nordhavn
  • Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    gulve ›Efter at have investeret i tre jyske specialister i anden halvdel af 2025 opkøber Håndverksgruppen nu Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning i Fredericia
  • Danskerne ringer oftest til tømreren

    Danskerne ringer oftest til tømreren

    tilbygning ›Tømrere topper listen over de mest efterspurgte håndværkere, når danskerne renoverer – men el-faget vokser hurtigst
  • Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    gulve ›PRODUKTNYT: Ardex lancerer nyt gulvsystem, udviklet til at blive påført direkte på eksisterende underlag som fliser, PVC, linoleum eller spartlede overflader
  • Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    gulve ›Tømrerfaget er populært, men mange elever på tømreruddannelsen har svært ved at få en læreplads og ender i skolepraktik. På den anden side står et væld af gulvlæggerfirmaer og mangler lærlinge. Løsningen? At få flere tømrerelever ind i gulvfaget.