scroll
Interface-kollektion bygger på skovbund og græsengeHM850 er en variation over HM840, der imiterer den stenbelagte gang.

Interface-kollektion bygger på skovbund og græsenge

Interfaces nye kollektion er fremstillet af 100 % genanvendt nylongarn på fabrikker, der bruger 83 % mindre vand til fremstilling, mens 35 % af energiforbruget dækkes via vedvarende energikilder

Det er desgineren David Oakey, der står Interfaces nye kollektion, Human Nature. Gennem længere tid har parterne arbejdet sammen om at udvikle bæredygtige designformer, og den nye kollektion, der bliver solgt over hele verden, bygger på ideen om at sanserne vækkes gennem lys, farvevalg og stoflighed. På den måde inspireres menneskets kreativitet til det yderste.

Human Nature er inspireret af nogle af de mest elementære grundflader, der omgiver mennesker, nemlig skovbunden, græsengen og den stenbelagte havegang.

- Jo mere vi tager ved lære af naturens verden, des mere bliver vi inspireret til at ændre den måde, vi designer produkter på, siger executive creative designer Chip DeGrace, Interface.

- Denne kollektion indeholder både hjerne og skønhed, og vi kan godt lide at tro på, Moder Natur ville blive både smigret og imponeret over, det vi nu har lagt frem – og over de muligheder, det giver arkitekter og designere, når de skal skabe kreative arbejdsrum til deres kunder, tilføjer han.

Diversitet
Human Nature findes som tynde planker, der måler 25 x100 cm, og som kvadratiske fliser, der måler 50 x 50 cm. De to størrelser kan kombineres, så der skabes diversitet og spændende designs. Plankerne findes i øvrigt med en række forskellige teksturer fra den der minder om en haveflisegang til den der minder om nyslået græs. De forskellige teksturer kan sammen med farvevalg og størrelser anvendes til at definere forskellige arbejdsområder i storrumskontoret og adskille dem fra hinanden.  

Human Nature-plankerne repræsenterer på alle måder en markant fordel i forhold til de almindelige hårde gulve, idet de absorberer lyd og medvirker til at forbedre akustikken i rummet, således at storrumskontoret bliver et mere komfortabelt og produktivt rum for mennesker at opholde sig og arbejde i.

- Videnskabsfolk har påvist, at mennesker higer efter variation, selvom de fleste arbejdsmiljøer som oftest er designet som flade, unaturlige steder, mener Oakey.

- Og selv om de fleste designere drages mod den æstetik, som findes in beton, sten og træ, er der ikke tvivl om, at man bør have øje for de psykiske og akustiske fordele, der gemmer sig i de bløde overflader. I Human Nature har vi tilstræbt at forene de to tendenser ved at skabe et visuelt udtryk der minder om de hårde elementer, samtidig med at tæpperne er bløde og behagelige at gå på, tilføjer han.

De fem typer
Der findes fem forskellige typer i Human Nature-kollektionen, som på hver sin måde har et naturpræg.

- HN820 er den simple tæppeflise, der danner en neutral basis, og som derfor med god effekt kan kombineres med de mere markante versioner.

- HN810 har mere fylde, men er lige som HN820 afdæmpet i farvevalget, idet det minder om slidt træ eller gamle kalksten.

- HN840 imiterer den markerede stenbelagte gang.

- HM850 er en variation over HM840, men med et mere tilfældigt look.

- HN830 er den langhårede version, der i sin tekstur giver mindelser om græs, samtidig med at der bydes på adskillige farver, der fungerer godt som brudflader.

- kj

16/6 2014
  • Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    gulve ›Uklare rammer har ifølge DI Byggeri gennem årene ført til en del konflikter mellem bygherrer og gulvlæggere
  • - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    gulve ›For at reducere sine samlede CO2-udledninger med 30 % inden 2030 overvejer Gerflor brugen af restprodukter fra sojaproduktion som et af flere initiativer, der skal reducere klimaaftrykket og mindske afhængigheden af fossile ressourcer
  • BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    gulve ›Det nye bygningsreglement før løbende mere reel betydning for dansk byggeri. Materialeleverandørerne er i gang med at forbedre eksisterende og udvikle nye produkter, så byggeprojekterne opfylder de nye CO2- og klimakrav
  • Så er magasinet GULV på gaden!

    Så er magasinet GULV på gaden!

    gulve ›Året første udgave af magasinet GULV med inspirerende, faglige historier: hvorfor findes der f.eks. ikke standarder for gulvunderlag? Og så står Michael Kvium bag gulvmosaikken i AP Huset i Nordhavn
  • Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    gulve ›Efter at have investeret i tre jyske specialister i anden halvdel af 2025 opkøber Håndverksgruppen nu Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning i Fredericia
  • Danskerne ringer oftest til tømreren

    Danskerne ringer oftest til tømreren

    tilbygning ›Tømrere topper listen over de mest efterspurgte håndværkere, når danskerne renoverer – men el-faget vokser hurtigst
  • Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    gulve ›PRODUKTNYT: Ardex lancerer nyt gulvsystem, udviklet til at blive påført direkte på eksisterende underlag som fliser, PVC, linoleum eller spartlede overflader
  • Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    gulve ›Tømrerfaget er populært, men mange elever på tømreruddannelsen har svært ved at få en læreplads og ender i skolepraktik. På den anden side står et væld af gulvlæggerfirmaer og mangler lærlinge. Løsningen? At få flere tømrerelever ind i gulvfaget.