Lavere rente lægger op til at renovering af boliger
Sommerens reduktion af den såkaldte ”styringsrente” vil sandsynligvis give renoveringsmarkedet et løft
Af Dan Bjerring
Rentenedsættelser viser ifølge en undersøgelse fra YouGov på vegne af det nordiske gulvmærke Pergo, at danskerne er mere tilbøjelige til at investere i deres hjem.
Renoveringslysten ses særligt i forbindelse med at male væggene - og indretning af altaner og haver – men også udskiftning af gulve, køkkenlåger og badeværelsesindretning.
Cirka to millioner danskere – 36 procent - er mere tilbøjelige til at investere i deres bolig på grund af rentenedsættelser.
Positiv effekt på hele renoveringsmarkedet
Det gælder især dem i alderen 18-29 år, hvor hele 52 procent angiver, at rentenedsættelser gør dem mere motiverede til at investere i deres bolig. I aldersgruppen 30-39 år er tallet 46 procent:
- Lavere renteomkostninger gør, at flere husstande kan påtage sig renoveringsprojekter, som de ikke tidligere har haft råd til. Det har en positiv effekt på hele renoveringsmarkedet, siger Anders Börgdal, der er administrerende direktør i virksomheden bag Pergo.
De fleste planlægger at male eller tapetsere væggene i deres bolig (25 procent). Derefter kommer arbejdet med altanen, haven og terrassen (12 procent) og andre almindelige renoveringsprojekter såsom udskiftning af gulve (9 procent), køkkenlåger (8 procent) og badeværelsesarmaturer (7 procent).
Ønsker at udskifte gulvet
Samme undersøgelse viser desuden, at lidt flere end hver fjerde dansker (26 procent) ønsker at udskifte deres gulv.
Når denne gruppe spørges til årsagerne, ligger ”nem vedligeholdelse og holdbarhed” som de vigtigste funktioner med henholdsvis 50 procent og 44 procent:
- Selvom det er positivt, at flere har råd til at investere i deres bolig, så reagerer vi på, at så mange gerne vil udskifte deres gulve. Det tyder på, at mange gulve på markedet ikke lever op til de krav, som nutidens forbrugere stiller til holdbarhed og lang levetid.
- At vælge slidstærke og holdbare gulve gavner ikke kun miljøet men også økonomien, da behovet for hyppige renoveringer falder, siger Anders Börgdal.
Flere mænd end kvinder
Undersøgelsen viser også, at lidt flere mænd (40 procent) end kvinder (31 procent) er tilbøjelige til at renovere på grund af rentenedsættelser.
Modsat er andelen af befolkningen, som ikke har husrenovering i tankerne, højest blandt aldersgruppen 60+ år (53 procent), hvorimod den er lavest i aldersgruppen 40-49 år (39 procent).