scroll
Portugisisk ejede nordjyder tager på svensk eventyrMogens Fisker (tv.) og ny key account manager i Sverige Johan Halden.

Portugisisk ejede nordjyder tager på svensk eventyr

Timberman overtager Amorims svenske aktiviteter og dermed salget af Wicanders-korkgulve i Sverige. Med overtagelsen skifter det svenske selskab navn til Timberman Sweden som foruden korkgulve også kommer til at forhandle træ- og vinylgulve

Gulvvirksomheden Timberman har de senere år oplevet en øget efterspørgsel på sine gulve i Sverige, og nu går virksomheden fra Hadsund i offensiven i nabolandet.

Det sker med overtagelsen af Amorims svenske aktiviteter og dermed salget af Wicanders-korkgulve på det svenske marked. Selskabet bliver nu en del af Timberman og skifter derfor navn til Timberman Sweden AB.

- Vi har i de senere år mærket en øget interesse på det svenske marked fra især private, og det er til trods for, at vi har haft fokus på det danske marked og ikke aktivt har gjort noget for at sælge uden for landets grænser.

- Vi ser derfor et stort potentiale, som vi nu forfølger ved at tage næste skridt og åbne vores første afdeling uden for landets grænser, fortæller adm. direktør i Timberman Mogens Fisker og tilføjer:

- Wicanders er oprindeligt svensk og således kendt i markedet, og vi ser frem til at udbygge brandets position yderligere.

- Samtidig må man sige, at timingen er helt ideel, da vi står foran en stor relancering af Wicanders, og vi kan således selv sætte retningen for de nye gulve fra start.

Under det nye navn vil man foruden korkgulvene fra Wicanders også forhandle det øvrige gulvsortiment, som virksomheden sælger i Danmark, hvilket består af vinyl- og trægulve af mærkerne Novego og Timberman.

- Med overtagelsen kommer vi også til at introducere vores andre gulve, som vi via vores danske enhed har solgt til svenskerne på forespørgsel.

- Det er også gulve, som er designet til den nordiske indretning og arkitektur, så vi forventer, at de vil falde i svenskernes smag, forklarer Mogens Fisker.

Timberman er ejet af portugisiske Amorim, som er verdens største producent af korkprodukter, og dermed er der tale om en overtagelse inden for koncernen, som er et udtryk for en større satsning på det svenske marked.

- Hidtil har det svenske setup været begrænset til nogle få sælgere. Når vi nu overtager aktiviteterne, kommer der til at være administration og støttefunktioner og generelt et større setup, som vil bidrage positivt til forretningen.

- Det betyder også, at svenskerne kan se frem til blandt andet en bedre leveringsservice, ligesom de får flere valgmuligheder som følge af det bredere sortiment, lyder det afsluttende fra Mogens Fisker.

-dc

25/4 2024
  • Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    gulve ›Uklare rammer har ifølge DI Byggeri gennem årene ført til en del konflikter mellem bygherrer og gulvlæggere
  • - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    gulve ›For at reducere sine samlede CO2-udledninger med 30 % inden 2030 overvejer Gerflor brugen af restprodukter fra sojaproduktion som et af flere initiativer, der skal reducere klimaaftrykket og mindske afhængigheden af fossile ressourcer
  • BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    gulve ›Det nye bygningsreglement før løbende mere reel betydning for dansk byggeri. Materialeleverandørerne er i gang med at forbedre eksisterende og udvikle nye produkter, så byggeprojekterne opfylder de nye CO2- og klimakrav
  • Så er magasinet GULV på gaden!

    Så er magasinet GULV på gaden!

    gulve ›Året første udgave af magasinet GULV med inspirerende, faglige historier: hvorfor findes der f.eks. ikke standarder for gulvunderlag? Og så står Michael Kvium bag gulvmosaikken i AP Huset i Nordhavn
  • Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    gulve ›Efter at have investeret i tre jyske specialister i anden halvdel af 2025 opkøber Håndverksgruppen nu Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning i Fredericia
  • Danskerne ringer oftest til tømreren

    Danskerne ringer oftest til tømreren

    tilbygning ›Tømrere topper listen over de mest efterspurgte håndværkere, når danskerne renoverer – men el-faget vokser hurtigst
  • Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    gulve ›PRODUKTNYT: Ardex lancerer nyt gulvsystem, udviklet til at blive påført direkte på eksisterende underlag som fliser, PVC, linoleum eller spartlede overflader
  • Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    gulve ›Tømrerfaget er populært, men mange elever på tømreruddannelsen har svært ved at få en læreplads og ender i skolepraktik. På den anden side står et væld af gulvlæggerfirmaer og mangler lærlinge. Løsningen? At få flere tømrerelever ind i gulvfaget.