Rockwool gearer opInvesteringer på 500 mio. kr. i bl.a. ny teknologi på Rockwool fabrikken i Hobro betyder endnu bedre kvalitet og mulighed for innovativ produktudvikling med tiden.

Rockwool gearer op

Med en investering på over en halv milliard kroner i dansk produktion i Hobro er isoleringsproducenten Rockwools forventninger til branchen ikke til at tage fejl af

Med vækst for øje er Rockwool-koncernen i fuld gang med at ruste sig til en byggebranche i vækst. Det skal ske ved hjælp af ny teknologi, nyt produktionsanlæg og nye løsninger.

Vækst er således det direkte mål for Rockwool koncernens investering i ny teknologi og nye fabriksbygninger i Hobro, som nu er klar til at øge produktionen betydeligt med bl.a. en ny og mere effektiv smelteovn.

- Efter syv dårlige år for byggebranchen, kan vi mærke en stigende efterspørgsel på vores produkter. Takket være en investering i rette tid er vi nu rustet til at imødekomme vores kunders behov, siger adm. direktør for Rockwool Scandinavia, Thomas Kähler.

Effektiv byggeproces
Den nye teknologi på Rockwool fabrikken i Hobro betyder endnu bedre kvalitet og mulighed for innovativ produktudvikling med tiden.

Til en start har virksomheden udviklet funktionstilpassede isoleringsprodukter, der skal bidrage til en mere effektiv byggeproces.

- Resultatet bliver hurtigere arbejdsprocesser, fordi målene på produkterne og deres isoleringsegenskaber er tilpasset typiske konstruktioner i dansk byggeri. Det betyder også mindre spild og affald. Vi er meget glade for at kunne bidrage til en mere effektiv byggeproces, siger kommerciel direktør, Allan Schefte.

Højere isoleringsevne
Også Rockwools kunder nærer store forventninger med udsigten til en mere effektiv byggeproces:

- Vi er hele tiden i konkurrence på prisen, og den største udgift er ikke materialerne. Det er tiden, vi bruger på montage. Jo nemmere det er at montere, jo hurtigere går det, og jo mere konkurrencedygtige er vi, siger Jørgen Damkiær, partner i tømrerfirmaet, Egerbyg.

Med den nye teknologi kan Rockwool tilbyde højere isoleringsevne og en mere berøringsvenlig overflade på flere produkter. Det er egenskaber, virksomheden nu får mulighed for at udbrede til andre produktområder.


Rockwool kan i dag komprimere sine produkter endnu mere, så de fylder ca. halvt så meget som før.

Bidrag til bæredygtighed
Det nye produktionsanlæg giver isoleringsproducenten mulighed for at bidrage endnu mere til bæredygtighed; bl.a. med en ny, mere energieffektiv smelteovn og større anlæg til opsamling af regnvand.

Kunderne kommer ifølge Rockwool også til at mærke den nye teknologi i deres regnskab; kke kun på den grønne måde:

- Vi kan nu bl.a. komprimere vores produkter endnu mere, så de fylder ca. halvt så meget som før. Det betyder, at kunderne og Rockwool sparer plads under transporten, på lageret og på byggepladsen. Det kan mærkes på bundlinjen og i CO2 regnskabet, siger Allan Schefte.

Kampagne på vej
Rockwool forbereder markedet til at tage imod de nye løsninger med en kampagne under overskriften ”Enestående – isoleret set”.

Kampagnen indebærer bl.a. en roadshow-lastbil, der kører rundt til landets tømmerhandlere, så de handlende kan se Rockwool løsninger samt demonstrationer på bl.a. lydisolering.

Lastbilen er udstyret med digitale skærme, hvor de besøgende kan dyste mod hinanden i virksomhedens nyudviklede spil, som skal vænne håndværkerne til at bruge den rette Rockwool produkt til de rette steder i bygningskonstruktionen.

-cmn

14/9 2015
  • Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

    isolering ›Norisol, der leverer løsninger inden for teknisk isolering, stillads og marineinteriør, får kapitalfonden Waterland som ny majoritetsaktionær. MS2 Invest fortsætter som medejere, mens Waterland skal bidrage til at udvikle forretningen
  • - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    - Stenuld kan genanvendes igen og igen

    isolering ›Et samarbejde mellem Norrecco og Rockwool betyder, at mere brugt stenuld vil indgå som råvare i produktionen af nye isoleringsprodukter. Dermed reduceres behovet for at udvinde nye ressourcer, samtidig med at mængden af affald mindskes
  • Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    Går sammen om at aflive fordomme om mineralsk isolering

    isolering ›Der hersker usikkerhed om, hvordan man korrekt monterer og befæster i mineralsk isolering. Det vil Xella og Fischer nu gøre op med gennem et nyt samarbejde med fokus på oplysning, dokumentation og praktisk træning af håndværkere og fagfolk
  • Håndværkere drukner i byggeaffald

    Håndværkere drukner i byggeaffald

    politik ›En pludselig ændring af praksis betyder, at mange virksomheder ikke længere kan få afhentet byggeaffald, hvis det indeholder rester af mineraluld
  • Stop med at blande glasuld og stenuld

    Stop med at blande glasuld og stenuld

    isolering ›Den 1. maj udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om midlertidig adgang til deponi for glasuld og stenuld, hvis det er tæt emballeret. Det skal løse udfordringen med ophobning af de to affaldsfraktioner, fordi det kan modtages på genbrugsstationerne
  • Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    Præfabrikerede elementer fjerner kompleksiteten

    doere-vinduer ›Præfabrikation er ikke blot en praktisk løsning, men et gennemgående greb på tværs
  • Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    Vigtigt også at hylde de gode holdkammerater

    isolering ›Hvert år uddeler Rockwool Kammeratprisen til nyudlærte tagdækkere og tekniske isolatører. De gode kollegaer og medstuderende spiller en vigtig nøgle til et godt studie- og arbejdsliv. For gode job og lønninger kan ikke alene fastholde de unge i byggeriet
  • Danske specialister sikrer bygningstætheden på lufthavn i Grønland

    Danske specialister sikrer bygningstætheden på lufthavn i Grønland

    isolering ›Isolink har gennem de seneste 14 år løst en række opgaver i Grønland fra Pituffik i nord til Nuuk i syd. Nu skal den Slagelse-baserede virksomhed udføre termografering og Blower Door-test på den nye regionale lufthavn i Qaqortoq helt mod syd