I de ældre kloakerede områder fra før 1970'erne blev kloakanlæggene ofte etableret som fælleskloak. Foto: Kenneth Sommer, Colourbox.

Kloakfondene – det store kommunale røveri

Alt for mange steder i landet er kloaksystemet totalt nedslidt. I Greve Kommune lægger den nye spildevandsplan op til to-strenget kloaksystem i hele kommunen

Af Dan Bjerring

I årevis indbetalte borgerne i hele landet enorme beløb i afgifter til de kommunale kloakfonde med det formål, at fondene skulle bruges til at vedligeholde og tilpasse det lokale kloaknet.

Men fristelsen for kommunalpolitikerne var for stor, da de fik øje på de mange penge, og de 'lånte' derfor penge i kloakfondene til alt muligt andet end kloakker.

Resultatet blev et kloaknet, der ikke alene blev nedslidt med deraf følgende huller til glæde for blandt andre rotterne, men også manglede at blive tilpasset et stigende antal boliger og erhvervsejendomme. Et andet resultat af manglende kloakvedligeholdelse er grundvandsforurening.

Der er altså tale om rendyrket forsømmelighed fra mange kommuners side, når kloakvandet presser dækslerne op og spildevandet oversvømmer kældre og andre udsatte områder.

Det var den daværende miljøminister Svend Auken (S), der i 1972 skabte Miljøloven, og i den forbindelse forudså han, at vedligeholdelse og udbygning af kloaknettet og spildevandsrensning ville have stor betydning for fremtidens natur og velfærd.

Derfor blev § 1 i Miljøloven, at spildevandsafgiften skulle tilfalde en brugerfinansieret kloakfond med penge fra blandt andet tilslutningsbidrag til anlæg af nye ledninger og spildevandsafgiften til drift og vedligehold.

Pivåbne skotter
Det var hensigten, at der skulle være 'vandtætte skotter' mellem kloakfondens økonomi og kommunekassen.

Kloakfondene blev gennem årtier tilført flere hundrede milliarder kroner, hvoraf den mindste del gik til spildevandsrensning.

Senere fik Svend Aukens niece, Ida Auken, som miljøminister øje på de mange rare penge, og så blev ordet 'klimatilpasning' opfundet til lejligheden, som begrundelse for at forgribe sig på kloakfondene. Igen stod det misligeholdte kloaksystem som en 'usynlig infrastruktur' tilbage på perronen.

I forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger i år 2003 blev det aftalt, at kommunerne skulle fremrykke deres planer om at renovere det offentlige kloaknet. Mange spurgte 'hvilke planer'?

I 24 af kommunerne viste kloakkerne sig ifølge Kommunernes Landsforening at være så misligholdte, at halvdelen af nettet burde skiftes helt ud.

En af de kommuner, der netop har præsenteret en spildevandsplan, er Greve Kommune syd for København.

Den ældre del af kloaksystemet i kommunen er dimensioneret efter datidens krav og normer, og kloaksystemet har gennem de sidste 20 år flere gange vist sin utilstrækkelighed med deraf følgende store og skadevoldende oversvømmelser. Hovedparten af kloaksystemet er fra 1960’erne og 1970’erne.

Et af de udfordrede områder er Tune, der med sine godt 2300 husstande og omkring 5300 borgere er en gammel landsby, som har gennemgået en kolossal udvikling.

Men byens alder og efterfølgende udvikling betyder, at Tune primært er forsynet med enkeltstrenget kloaksystem uden separation af regn- og spildevand. Det hele ender altså i de samme kloakker og gennem det kommunale renseanlæg i Mosede cirka otte kilometer væk. Det gør det så ikke bedre, at Tune ligger hævet cirka 25-30 meter over resten af kommunen, så vandet på vejen til renseanlægget øger hastigheden på gennemstrømningen.

Det er således ikke Tuneborgerne selv, der oplever problemerne med kloaksystemet, men andre af kommunens borgere.

Otte årig spildevandsplan
I dag har Klar Forsyning - et fælleskommunalt selskab med blandt andre Køge og Solrød – ansvaret for spildevandsplanen i samarbejde med Greve Kommune.

På et byrådsmøde i november godkendte politikerne den nye otte-årige spildevandsplan, der blandt andet slår fast, at Greve Kommune og Klar Forsyning er indstillet på at lade grundejere i Tune udtræde af kloakforsyningen for regnvand mod tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget.

Klar Forsyning har i henhold til betalingsvedtægten mulighed for at tilbagebetale op til 20 % af tilslutningsbidraget - cirka 14.000 kr. – hvorefter ejeren af den pågældende ejendom delvist skal udtræde af kloakforsyningen og sikre tilladelse til alternativ håndtering af regnvandet eksempelvis ved nedsivning i faskiner. De 14.000 kr. forslår dog 'som en skrædder et meget varmt sted', hvis hele regnvandsafledningen skal overføres til faskiner på egen grund.

Hovedparten af ejendommene i det åbne land er i dag kloakeret, og der er kun otte ejendomme i det åbne land i Greve Kommune, som ikke er kloakeret i 2023.

Der er etableret fælleskloaksystem i store dele af Tune. I de øvrige kloakerede områder i Greve Kommune er regnvand og spildevand adskilt. De fælleskloakerede oplande udgør samlet cirka 206 hektar fordelt på 19 oplande.

Greve Kommune og Klar Forsyning ønsker at vurdere mulighederne nærmere vedrørende omlægning af kloaksystemet i Tune fra fællessystem til separatsystem – herunder få afklaret økonomien og miljøeffekten ved en adskillelse. Det forventes, at der foreligger en nærmere vurdering i løbet af 2023-2024.