Vandsektoren skal investere 850 milliarder kroner de kommende årtier
Dansk Vand- og Spildevandsforening(DANVA) vurderer, at prisen på vand vil stige mærkbart fremover som følge af massive investeringer frem mod 2070
Danskerne er gode til at spare på vandet, men det kommer ikke til at hjælpe på hudholdningsøkonomien fremover. Tværtimod vil det blive meget dyrere.
DANVA's investeringsprognose nemlig peger på, at sektoren skal investere omkring 850 milliarder kroner frem mod 2070 for at sikre fremtidens forsyning.
-For at sikre rent drikkevand, beskytte danskernes ejendom mod oversvømmelser og modernisere infrastrukturen af renseanlæg skal vi investere massivt – og det vil påvirke prisen på vand fremadrettet, siger Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA.
Han understreger desuden betydningen af den forbedrede Parismodel 2, som er udviklet i samarbejde med Miljøstyrelsen. Modellen bruges af danske vand- og spildevandsselskaber til at beregne deres energi-performance og klimaaftryk.
-For første gang har vi et nøgletal for klimabelastningen for at håndtere en kubikmeter vand leveret til kunden og efterfølgende renset. Modellen giver derfor et solidt bidrag til, at sektoren kan blive klima- og energineutral inden 2030, siger Carl-Emil og fortsætter:
-Grøn omstilling kræver både data, investering og samarbejde. Derfor har vi også etableret Tænketanken Brundtland sammen med blandt andre Dansk Fjernvarme, Grundfos, Danfoss og Aalborg Universitet for at accelerere innovation og udvikling i sektoren.
DANVAs nøgletal for vandsektoren viser ifølge foreningen klart, at vandselskaberne leverer vand til lave priser, men at nye opgaver og investeringer i sundhed, miljø og sikkerhed nødvendiggør prisjusteringer i fremtiden.
Nye og komplekse opgaver
Vandselskaberne står i dag over for nye og komplekse opgaver. Forsyningssikkerhed og beredskab er blevet centrale områder i en tid med klimaforandringer, digitale trusler og geopolitiske kriser.
-Vandforsyningen er kritisk infrastruktur, og det er afgørende, at lovgivningen sikrer leverancer til borgere, hospitaler og virksomheder – også under ekstreme forhold, siger Carl-Emil Larsen.
Også beskyttelsen af drikkevandet er en stor udfordring, understreger han.
-I 58 pct. af landets drikkevandsboringer indeholder vandet rester af pesticider, kemikalier, nitrat og miljøfarlige stoffer som PFAS. Derfor kæmper vi for etablering af grundvandsparker, hvor skadelige stoffer udelukkes fra de områder, hvor drikkevandet indvindes, siger Carl-Emil Larsen.
Oversvømmelser af byerne
En af vandselskabernes største opgaver er at sikre byerne mod vand som følge af klimaforandringer. Klimatilpasningsløsninger medvirker til muligheden for at nedlægge overløbsbygværker og sammenlægge renseanlæg.
-De store mængder regn, der faldt i rekordåret for nedbør i 2023, gav en stigning af overløb, fordi det mere vand i kloakken skulle ud af rørsystemet, så det ikke skadede borgernes ejendom. Vandselskaberne investerer i klimatilpasning som f.eks. separatkloakering, der er med til at mindske mængden af overløb samlet set.
I DANVAs nøgletal fremgår det, at der de seneste år dog er sket et markant fald i mængden af det vand, der ledes ud via overløb, siger Carl-Emil Larsen.
I 2017 resulterede skybrud i godt 110 mio. kubikmeter vand som regnfortyndede overløb, mens den mængde vand i 2022 var faldet til godt 27 mio. kubikmeter.
På grund af, at 2023 gav rekord megen nedbør, var udledningen via overløb det år ca. 50 mio. kubikmeter, men tallet forventes at vende tilbage til det lave niveau fremadrettet.
Kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan kommer ifølge Miljøstyrelsen fra overløb. Landbruget står for ca. 70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Resten af kvælstoffet stammer fra naturlig udvaskning fra jorden (20%) og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger og spredt bebyggelse (10%).
-kis
