Demokratiet forsinker VE- og byggeprojekter

Folketingets Transportudvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre inddragelsen af borgerne i forbindelse med godkendelser af store infrastrukturprojekter) og vedvarende energiprojekter (VE-projekter)

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Politikerne på Christiansborg erkender, at der i stigende grad opleves en stærk modstand i forhold til store infrastruktur- og VE-projekter fra blandt andre borgere og foreninger.

Samtidig er en del af indsigelserne blevet professionaliseret og handler ikke kun om ’Not in my backyard’. Borgerne allierer sig med professionelle aktører, der dels yder juridisk bistand, men også på kommunikationsområdet.

Fastlåste situationer
Ifølge Transportudvalget betyder modstanden blandt andet, at godkendelse af projekterne kan trække ud, når borgerne bruger deres demokratiske muligheder for at gøre indsigelser og remse projekterne:

- Resultatet kan være fastlåste situationer og projekter, der bliver udskudt eller aflyst, hvor skatteborgere har betalt for dyre forberedelser.

- Derudover kan inddragelsen af borgere og øvrige interessenter opleves som utilstrækkelig af både beslutningstagere, borgere og øvrige interessenter, oplyser Transportudvalget.

Udfordrer politiske beslutninger
Transportudvalget mener på den baggrund, at den lange sagsbehandlingstid ’udfordrer politiske beslutninger om at forbedre mobiliteten i Danmark’, og kan gøre det sværere at leve op til målsætningerne for den grønne omstilling.

Blandt eksempler nævnes udvidelsen af Aarhus Havn, tredje Limfjordsforbindelse, Lynetteholmen og VE-projekter om opsætning af vindmøller.

- Spørgsmålet er, om godkendelse- og høringsprocesser bør gribes anderledes an for at smidiggøre processerne, skabe en bedre borgerinddragelse og samlet set få en mere effektiv tilrettelæggelse af godkendelserne af infrastruktur- og VE-projekter, lyder budskabet fra Transportudvalget.

Ikke retfærdig og gennemsigtig
Forskning peger på, at modstanden mod de store projekter ofte handler om, at de lokale borgere ikke oplever beslutningsprocessen som retfærdig og gennemsigtig:

- De formelle planprocesser ses ofte af borgerne som lukkede og ekskluderende og baseret på en snæver teknisk-økonomisk logik, hvor deres holdninger og behov ikke får plads, noterer udvalget.

Ifølge lektor Sara Bjørn Aaen er borgerinddragelse med til at styrke infrastrukturprojekters demokratiske legitimitet, mindske de sociale påvirkninger, som ændringer i lokalområdet ofte medfører, og forebygge konflikter, der på længere sigt kan koste både tid og penge.

Komplekse dynamikker
Der er en tendens til, at jo større infrastrukturprojekterne bliver, desto mindre bliver borgerinddragelsen, fordi der er mange aktører og komplekse dynamikker på spil i store infrastrukturprojekter.

Eksempelvis tilbød Aarhus Kommune i forbindelse med udvidelsen af Aarhus havn en meget begrænset model for borgerinddragelse. Det førte til stor utilfredshed blandt borgerne, der følte sig forbigået og ikke hørt i processerne.

Kritikere af nogle af de andre store infrastrukturprojekter som Lynetteholmen, en tredje Limfjordsforbindelse og en Kattegatforbindelse udtrykker, at de ikke kommer tidligt nok ind i processen.

Transportudvalget ønsker at se på hele godkendelsen af infrastruktur- og VE-projekter fra idéfasen til begyndelsen af bygge- og etableringsfasen.

Det skal undersøges om hørings- og klageprocesserne kan strømlines - uden at give køb på demokratiet, hvis vi skal nå vores grønne mål.

Faste EU-direktiver
Arbejdsgruppen vil fokusere på godkendelsesprocesserne for de største infrastruktur- og VE-projekter, velvidende at der ligger nogle faste definitioner i EU-direktiver for, hvornår projekter skal gennem en VVM-vurdering og en VVM-screening.

I udgangspunktet er det projekter, der beløber sig til over én milliard kroner, men det kan afviges. Arbejdsgruppen vil kigge på både infrastruktur- og VE-projekter og er opmærksom på, at der kan være andre dynamikker på spil i et VE-projekt end i et stort infrastrukturprojekt.

Derudover er der i øjeblikket fra EU’s side fokus på at opnå hurtigere godkendelser af VE-projekter.

Det skal undersøges
Arbejdsgruppen vil i sit arbejde forsøge at afdække følgende spørgsmål:

Hvilke regulatoriske rammer for godkendelse af store infrastruktur– og VE-projekter er der?

Hvordan er praksis for tilrettelæggelse af infrastruktur og VE-projekter i Danmark, og hvilket råderum for national tilrettelæggelse findes i direktiverne (særligt VVM og SMV-direktiverne og den nationale lovgivning, for eksempel planloven, der implementerer direktiverne?)

Hvad er de gode erfaringer (good practice) med at tilrettelægge og gennemføre godkendelsesprocesser af store infrastruktur- og VE-projekter – og herunder hvordan opnås de bedste resultater med borgerinddragelse?

Hvad skal der til for, at blandt andre borgere og miljøorganisationer i højere grad bliver medspillere end modstandere af infrastrukturprojekter og VE-projekter?

Hvad er erfaringerne med ovenstående spørgsmål i sammenlignelige lande?

Færdigt til efteråret
Arbejdsgruppen skal bestå af et folketingsmedlem fra hver folketingsgruppe, der har sæde i Transportudvalget, og den forventes at færdiggøre det afklarende arbejde i efteråret 2024. Der skal dog løbende tages stilling til, om arbejdet skal forlænges.