For meget bureaukrati før entreprenørstop
3F og Danske Byggefag har rettet henvendelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at påpege mangler i reglerne om entreprenørstop
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Danske Byggefag og 3F støtter grundlæggende ideen om entreprenørstop som et værktøj til at sikre ordnede forhold i byggebranchen:
- Desværre frygter vi at lovforslaget i sin nuværende form vil have meget begrænset praktisk effekt - hvis overhovedet nogen - heller ikke præventivt.
- Det skyldes grundlæggende, at mekanismerne for iværksættelse af entreprenør stop er for bureaukratiske og kræver for mange handlinger, før der kan sættes ind, skriver de i henvendelsen.
Kan gøre reel forskel
Lovforslaget har ifølge Danske Byggefag og 3F potentiale til at gøre en reel forskel for byggearbejderne, men kun hvis det bliver skærpet, gjort mere operationelt og følges op af de nødvendige ressourcer til kontrol.
Der mangler desuden fokus på den udenlandske arbejdskraft, som udgør en stadig stigende andel af medarbejderne i byggeriet.
Færre advarsler
På den baggrund foreslår 3F og Danske Byggefag blandt andet at nedsætte antallet af advarsler.
De ønsker, at betingelserne ændres, så entreprenørstop kan iværksættes straks ved grove og alvorlige overtrædelser:
- Alternativt bør meddelelsen om intensiveret tilsyn nedsættes væsentligste. En almindelig byggeplads i Danmark varer ti måneder, hedder det videre i henvendelsen.
Lær af Femernbyggeri
b3F og Danaske Byggefag foreslår ligeledes, at entreprenørstop også bør kunne udløses af overtrædelse af den formelle arbejdsmiljøindsats.
Hvis der mangler systematisk arbejdsmiljøarbejde - eksempelvis manglende uddannelse af arbejdsmiljøorganisation, manglende arbejdspladsvurdering eller manglende risikovurderinger - skal de kunne tælle med i de påbud, der i sidste ende fører til entreprenørstop:
- Erfaringerne fra blandt andet Femern Bælt byggeriet viser, at god styring af det formelle arbejdsmiljø fører til markant færre ulykker, lyder budskabet
Mangler opfølgning og evaluering
- Der bør en indføres et opfølgnings- og evalueringsværktøj, så vi 1-2 år efter implementeringen kan vurdere, om loven har haft den ønskede effekt. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at estimere konsekvenserne af loven, mener Danske Byggefag og 3F.
Sidst, men ikke mindst, peger der på behovet for, at manglende brug af ID-kort og fejl i RUT-registreringen bør indgå som påtalepunkter, der tæller med i det samlede regnskab. Det vil sikre bedre kontrol af arbejdsstyrken og modvirke social dumping.
