Forældede standarddefinitioner for boliger
Begrebet ”standardhus” bygger umiddelbart på et typisk etplans parcelhus fra 1960’erne og 1970’erne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten har bedt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) oplyse, hvilket årstal de nuværende definitioner for henholdsvis et ”standardhus” (130 kvadratmeter og 18,1 MWh) og en ”standardlejlighed” (75 kvadratmeter og 15 MWh) stammer fra.
Samtidig beder han ministeren oplyse, hvilket grundlag de to definitioner er baseret på.
Lars Aagaard noterer, at begreberne ”standardhus” og ”standardlejlighed” er standardbegreber, der anvendes som målestok for sammenligning af priser og forbrug på tværs af sektoren – blandt andet i Forsyningstilsynet.
Ikke noget præcist årstal
Det har ifølge ministeren ikke været muligt at finde det præcise årstal for fastlæggelsen af definitionerne for et standardhus og en standardlejlighed:
- Begreberne har som minimum været anvendt siden 1980’erne i både tilsyn, styrelse og branche… Begrebet standardhus bygger umiddelbart på et typisk etplans parcelhus fra 1960’erne og 1970’erne.
- En standardlejlighed formodes umiddelbart at bygge på en vurdering af det gennemsnitlige antal kvadratmeter og varmeforbrug i danske lejligheder, som det så ud, da begrebet først blev anvendt, lyder det fra Lars Aagaard.
Opdatering af definitionen?
Energistyrelsen er dog opmærksom på, at opvarmningsbehovet i nutidens boliger kan have ændret sig siden definitionen på et standardhus og en standardlejlighed blev fastlagt:
- Det kan blandt andet skyldes energieffektiviseringer i boligmassen og forbedrede byggestandarder.
- Som en del af opfølgningen på det kommende lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder vil Energistyrelsen derfor se på behovet for en opdatering af definitionen på et standardhus og en standardlejlighed i dialog med branchen og andre relevante aktører, slutter klima-, energi, og forsyningsministeren.
