Håndværkere ser store perspektiver i gymnasiereform
Dansk Håndværk roser politikerne for aftalen om en gymnasiereform. Den vil nemlig styrke erhvervsuddannelserne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er lykkedes ”håndværkerministeren”, undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) at indgå et forlig om en gymnasiereform, som sandsynligvis sender en større del af en ungdomsårgang i retning af de faglige uddannelser.
Direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk kalder reformen ”helt nødvendigt”, og roser kombinationen, som gør den nye EPX-uddannelse tilgængelig i alle egne af landet:
- Det fortjener et ”UG med kryds og slange”, siger han.
Erhvervsuddannelse tæt på bopæl
Morten Frihagen henviser blandt andet til, at de unge gennem en årrække har fået større og større afstand til erhvervsuddannelser, men med den nye EPX kan de finde uddannelsen tæt på deres bopæl:
- I stedet for at tvinge elever på 15-16 år til at vælge præcist, om de resten af livet vil være tømrer, smed eller noget helt andet, kan de fremover fortsætte på en moderne uddannelse, hvor praktisk fag kombineres med det boglige.
- Samtidigt er der tæt kontakt til virkeligheden i det omgivende erhvervsliv, lyder det fra Dansk Håndværks direktør.
Bogligt og faglighed
Morten Frihagen understreger, at reformen kombinerer fagligheden med det boglige:
- Kravene for at blive en dygtig håndværker er nemlig store, og samtidigt er det tilmed netop de faglærde, der ofte er fremtidens iværksættere med egen virksomhed.
- Der er en grund til, at det tager fire år at blive uddannet tømrer – lige så lang tid som uddannelsen til journalist og folkeskolelærer. Og skal man derefter kunne skabe og drive sin egen virksomhed, kræver det langt mere end for blot 10 eller 20 år siden, slutter Morten Frihagen.
Fakta
• Der oprettes en ny to-årig gymnasieuddannelse, epx, målrettet erhvervsuddannelser og professionsuddannelser.
• Uddannelsen vil være en kombination af praktisk og teoretisk undervisning.
• Karakterkravet til de tre-årige gymnasieuddannelser, hhx og stx, hævet fra 5 til 6.
• Der afsættes lidt over to milliarder kroner ekstra til reformen af gymnasieuddannelserne som træder i kraft fra 2030.
