Konservative kræver retskendelse inden kontrolbesøgBeskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen afviser forslag fra De Konservative

Konservative kræver retskendelse inden kontrolbesøg

Konservative vil ifølge beskæftigelsesministeren undergrave ny lovgivning om boligforhold for udenlandske ansatte

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til den konservative Dina Raabjerg, at regeringen ikke vil sikre Arbejdstilsynet adgang til boliger for udenlandske arbejdere, uden at der foreligger en dommerkendelse.

Dina Raabjerg har fået ministeriets assistance til at udarbejde et ændringsforslag til den nye lovgivning om, som led i tilsynets kontrolfunktion at sikre Arbejdstilsynets adgang til boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte.

De Konservative ønsker, at en sådan kontrolfunktion kun kan udøves efter en forudgående retskendelse, med mindre der foreligger frivillig accept fra arbejdsgiver og de(n) ansatte om, at kontrolbesøget af boligen kan foretages.

Tilsynsbesøg forspildes
Ændringsforslaget indeholder også krav om, at eventuelle øvrige beboere i boligen også skal give samtykke til adgang for Arbejdstilsynet uden forudgående retskendelse, så de opnår samme beskyttelse som de ansatte, der har fået stillet bolig til rådighed af deres arbejdsgiver.

Ministeren afviser ændringsforslaget med henvisning til, at der vil være risiko for, at ”formålet med et tilsynsbesøg forspildes”, hvis Arbejdstilsynet forudgående skal varsle arbejdsgivere og de indkvarterede an satte om kontrolbesøget:

Formålet undergraves
Desuden vil kravet om forudgående retskendelse ifølge Ane Halsboe-Jørgensen medføre risiko for, at formålet med selve lovforslaget undermineres.

Det skal ses i lyset af, at formålet med lovforslaget er at sikre, at der ikke sker en udnyttelse af sårbare arbejdstagere, der bliver indkvarteret af en arbejdsgiver under uacceptable forhold, som ikke lever op til dansk minimums-standard.

Desuden skal det sikre, at myndighederne har mulighed for hurtigt og effektivt at gribe ind over for arbejdsgivere, som indkvarterer ansatte under sådanne forhold.

Undgår påbud og bøder
Ministeren slår fast, at det pågældende formål forspildes, hvis Arbejdstilsynet forudgående skal varsle arbejdsgivere, så arbejdsgiverne kan bringe indkvarteringen til ophør, inden Arbejdstilsynets varslede besøg.

Det ville betyde, at arbejdsgiveren kan undgå konsekvenser som påbud og bøde, som følge af Arbejdstilsynets tilsyn med de ansattes boligforhold:

- Det bemærkes desuden, Arbejdstilsynet skal udvise størst mulig skånsomhed under gennemførelsen af tvangsindgrebet, hvilket også følger af lovforslagets bemærkninger, slutter beskæftigelsesministeren

6/11 2024