Daloc
Mange kommuner sjofler juniormesterlæreFoto: Skills

Mange kommuner sjofler juniormesterlære

Mange kommuner har ikke en eneste i juniormesterlære, mens eksempelvis Rebild Kommune har 11 procent

Af Dan Bjerring

Da undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede sit forslag om at kombinere folkeskolens ældste klasser med en ”juniormesterlære”, var der mange positive reaktioner fra ikke mindst byggebranchen.

Men det kræver også en indsats fra kommunerne at få forslaget til at fungere i praksis, og der er enorme forskelle på den kommunale indsats.

Tidligere forsøg har vist lovende effekter, hvor eleverne både bliver mere motiverede og klarer sig bedre fagligt, fordi undervisningen pludselig giver mening, når teori og praksis går op i en højere enhed.

Kommuner helt uden elever i juniormesterlære
Fra det igangværende skoleår har juniormesterlære været en mulighed for alle folkeskolens 8.- og 9.-klasseselever. Men en stor del af kommunerne endnu ikke taget ordningen alvorligt.

En opgørelse fra SMVdanmark, baseret på aktindsigter hos kommuner i hele landet viser, at en alt for stor del af kommunerne stadig står helt uden elever i juniormesterlære. Endnu flere har meget få elever med i ordningen:

- Det er uholdbart, når vi ser, hvor stort et behov, der er for nye veje i folkeskolen, siger chefkonsulent Lasse Kjær i SMVdanmark.

Rebild viser vejen
I Rebild Kommune er hele 11 procent af eleverne i juniormesterlære. På Ærø (9,8 procent), i Hedensted (7,5 procent), Assens (7,5 procent), Lolland (7,3) og i Frederikssund (7,2 procent) ligger tilmeldingen pænt over regeringens forventning med ordningen, som ligger på 5 procent.

I den modsatte ende finder man blandt andre Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Furesø, Rudersdal og Hørsholm, hvor nul elever er tilmeldt. Også Brøndby, Rødovre og Frederiksberg ligger under 1 procent.

- Det paradoksale er, at nogle af de kommuner, hvor behovet er størst, slet ikke har én eneste elev med. Det gælder for eksempel for Ishøj, hvor hver femte elev dumper dansk eller matematik. Det er simpelthen ikke godt nok, siger Lasse Kjær.

Kræver politisk vilje
Det er kommunerne, der skal sikre, at elever og forældre kender ordningen, og at skolerne arbejder aktivt med den.

Flere kommuner peger på, at det kan være vanskeligt for forældrene at skaffe praktikpladser til deres børn. Men netop derfor bør kommunerne gå foran og ansætte erhvervsvejledere, som kan hjælpe både elever og virksomheder med at finde hinanden:

- Hvis man i Rebild kan få hver tiende elev med, og man i Albertslund kan få hver 20. med, så kan man også få det til at lykkes i Glostrup og Ishøj. Det kræver politisk vilje og et tæt samarbejde med erhvervslivet, siger Lasse Kjær.

Skal tilbydes ALLE elever
SMVdanmark foreslår på den baggrund, at alle kommuner forpligter sig til et bindende mål på mindst fem procent af eleverne i juniormesterlære. Det er hverken urealistisk eller uopnåeligt.

Samtidig skal juniormesterlære være et tilbud for alle elever – ikke kun dem, der er fagligt udfordrede:

- Det handler om at styrke faglig stolthed og give unge lyst til at prøve kræfter med erhvervsvejen uden at blive sat uden for fællesskabet.

- Derfor bør eleverne blive i deres stamklasser, så de ikke ”straffes” socialt for at vælge juniormesterlære, lyder budskabet fra SMVdanmark. Lasse Kjær slår fast, at SMVdanmark er ”meget begejstrede for juniormesterlære”:

- Vores virksomheder vil virkelig gerne spille med. Men hvis kommunerne ikke vil prioritere det, så bliver det ikke noget. Juniormesterlære er et tilbud med et stort potentiale, men kun hvis det får de rigtige rammer og den nødvendige politiske opbakning, siger han.

Nul tilmeldte i mange kommuner
Kun cirka hver femte kommune lever op til regeringens forventning om, at fem procent af en elevårgang skal i juniormesterlære.

Det gælder kommuner som Rebild, Ærø, Hedensted, Assens, Lolland, Frederikssund, Faxe, Odsherred, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Tønder, Morsø, Sorø, Lemvig, Kalundborg, Vejen

og Halsnæs.
Knap hver tredje kommune (29 procent) har én procent eller færre tilmeldte

Flere end hver tiende kommune har nul tilmeldte.

Det gælder kommuner som
Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Furesø, Hørsholm, Stevns, Rudersdal, Samsø, Læsø og Fanø

30/9 2025