Unge i fritidsjob slipper for at betale bruttoskat

Samtlige partier i Folketinget er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og bakker derfor op om de nødvendige lovændringer

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I ”de gode gamle dage” kunne et fritidsjob som arbejdsdreng i en håndværkervirksomhed ofte være en indgang til arbejdsmarkedet og senere en uddannelse inden for håndværket.

Men mere og mere stramme regler for, hvad de unge må lave, hvilke maskiner de må anvendes, hvor længe de må arbejde og andre barrierer har ført til, at der i dag er 70.000 færre unge, der har et fritidsjob end i 1980’erne.

Kun cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år oplever at tjene deres egne penge, gøre en forskel og være en del af fællesskabet på en arbejdsplads.

Fælles fodslag
Derfor er der politisk opnået bred enighed om, at flere unge skal have et fritidsjob, og at det forudsætter et fælles fodslag for at skabe en kulturændring i hele samfundet.

I juni måned indgik regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en fælles forståelse om flere fritidsjob. Nu bakker samtlige partier i Folketinget op om den samme ambition og tilslutter sig de lovændringer, der kan understøtte, at flere unge får et fritidsjob.

Slipper for bruttoskat
Ikke mindst får de unge mulighed for at beholde flere penge til sig selv, idet de slipper for at betale bruttoskat – i daglig tale officielt benævnt arbejdsmarkedsbidrag.

Samtidig understregs det, at der ikke må gås på kompromis med sikkerheden. Regeringen havde i sit oprindelige udspil lagt op til en større revision af unødigt restriktive arbejdsmiljøregler for børn mellem 13 og 17 år. Men det er endnu ikke blevet til noget.

Oversigt over initiativer
Aftalepartierne bakker op om følgende initiativer, der kræver lovændring:

• Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år.

• Mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats.

• Unge, der er fyldt 15 år, må i dag som udgangspunkt arbejde i tidsrummet mellem 06-20. Det udvides, så de kan arbejde i tidsrummet mellem 06-22 eller 07-23 på tværs af alle brancher.

Det er desuden aftalt at fremrykke datoen for afslutningen af undervisningspligten fra udgangen af juli til udgangen af juni. Det giver 15-årige bedre mulighed for at tage et fritidsjob i sommerferien, hvor de afslutter 9. klasse.

Mangler opgør med skøre regler
Aftalen vækker glæde i SMVdanmark, hvor administrerende direktør Jakob Brandt peger på, at unge, der har haft fritidsjobs, får højere karakterer, trives bedre og er i mindre risiko for at blive arbejdsløse senere i livet. Samtidig kan de unge også gøre en reel forskel ude i virksomhederne:

-Men skøre og helt unødigt restriktive regler betyder, at vores medlemsvirksomheder desværre må afvise mange unge, som ellers står klar til at tage et ungdomsarbejde.

- Det kan for eksempel være for ganske ufarlige maskiner, som de unge i dag hverken må betjene eller være i nærheden af.

- Det er især et problem i brancherne uden for detailhandlen som for eksempel autoværksteder, som vi har tusindvis af i Danmark, siger Jakob Brandt.