Vejdirektoratet kan ikke stille krav til råstofudvinding
Selv om der er miljømæssige fordele ved at hente råstoffer så tæt ved anlægsopgaver som muligt, kan der ikke stilles krav til entreprenøren
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ifølge et svar fra transportminister Signe Munk til Mette Abildgaard (KF) kan der ikke i forbindelse med anlægsprojekter stilles betingelser for, hvor de nødvendige råstoffer skal komme fra.
Mette Abildgaard havde med henvisning til indvinding af råstoffer i ”Graveområde Ledøje Vest” spurgt, om det alene skulle anvendes til anlæg af 3. etape af Frederikssundsmotorvejens forlængelse:
- Sådan råstofferne anvendes i anlægget af vejen, og dermed ikke skaber unødig trafik eller fordyrelse af projektet, påpegede den konservative politiker.
Kan ikke stille krav
Transportministeren oplyser i sit svar, at håndteringen af råstofindvinding i projektet indgår i Vejdirektoratets afrapportering af miljøkonsekvensvurderingen:
- Det er generelt ikke muligt for Vejdirektoratet at stille krav til entreprenører om indkøb af materialer fra bestemte eksterne grusgrave, svarer ministeren.