Voldsomme forskelle på affaldsgebyrer i kommunerneArkivfoto

Voldsomme forskelle på affaldsgebyrer i kommunerne

En ny analyse fra Boligselskabernes Landsforening, der repræsenterer de almene boligforeninger, dokumenterer store forskelle i affaldsgebyrer på tværs af landets 98 kommuner

Af Dan Bjerring

Ifølge seniorøkonom i BL, Vibeke Borch Henning, er der brug for mere gennemsigtighed på affaldsområdet.

Der er store forskelle rundt om i landet på, hvad borgerne skal betale for deres affald. I én kommune kan det koste helt op til 5.000 kroner om året pr. bolig for at håndtere affald, mens prisen i en nærliggende kommune kan ligge omkring 2.000 kroner.

Og samtidig er gebyrerne for affaldshåndtering steget markant i de seneste år.

Høje stigninger
Ifølge analysen har Forsyningstilsynet opgjort den gennemsnitlige stigning for affaldsgebyrer til 46 procent. for etageboliger og 37 procent for enfamilieshuse i perioden 2019-2023.

Landsbyggefonden har regnet sig frem til en gennemsnitlig stigning i renovationsudgifter på 40 procent for almene boliger – uanset om der er tale om etageboliger eller tæt, lavt byggeri - i perioden 2017-2023:_

- Udfordringen er blandt andet, at kommuner og kommunale selskaber tolker lovgivningen forskelligt. Det efterlader en uensartet og uigennemskuelig kommunal affaldspraksis – til frustration for både boligselskaber og beboere, siger Vibeke Borch Henning.

Meget større sortering
Der kan ifølge BL være flere årsager til, at affaldsgebyrerne er steget. En del af prisstigningerne tilskrives nye regler i forhold til sortering af affald i flere fraktioner end tidligere.

Det er en konsekvens af klimaplanen i 2020. Flere beholdere og fraktioner medfører naturligt en stigning i affaldsgebyrerne.

Men ifølge rapporten oplever man også prisstigninger, der ikke hænger sammen med ændringer i serviceniveauet:

- Det betyder, at boligorganisationer – og i sidste ende beboerne – betaler for håndtering af affald, uden egentlig at kunne gennemskue, hvad de betaler for, lyder budskabet.

Brug for mere gennemsigtighed
Boligerne i den almene sektor huser godt én million mennesker og har en omkostningsbestemt husleje. Derfor er det ikke underordnet, om der betales en for stor del af udgifterne til affaldsbehandlingen:

- Der er brug for mere gennemsigtighed på området, så det reelt er muligt for boligorganisationer at se, om de kommunale affaldsgebyrer er ”omkostningsægte”. Den gennemsigtighed eksisterer desværre typisk ikke ude i kommunerne i dag, siger Vibeke Borch Henning, som har været med til at udarbejde analysen.

17/11 2024
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København