Den største sensation ved OL havde motor og hjul på Det er ikke nyt, at Toyota kan omstille en klassisk benzinmotor til at køre på brint, men det er nyt, at man også arbejder med lastbiler på brint under eget mærke.

Den største sensation ved OL havde motor og hjul på

De Olympisk Lege i Paris var spektakulære, men de lod sig kun gøre, fordi hypermoderne køretøjer stod klar til at fragte både rammer og hovedpersoner fra A til B – og så med minimal CO2-udledning

Af Jørli Petersen

Det var Toyota, der stod for al transport af materiale, gæster og atleter under OL i Paris, og langt det meste af den komplekse transportopgave blev udført uden udledning af CO2 – med et enkelt forbehold.

De i alt 3000 køretøjer, der klarede al transport under OL, indbefattede blandt andet det, man kalder en APM, der er et lidt specielt, men ikke særligt indviklet stykke el-køretøj.

Det kan bruges af seks personer eller et mindre antal kørestolsbrugere, da den bagerste række sæder til tre kan foldes væk, så der er plads til kørestole, der kan køre ind og ud via køretøjets indbyggede rampe.

De særlige køretøjer passer glimrende med Toyotas langsigtede mål. Toyota har tidligere tilkendegivet, at virksomheden vil være leverandør af meget mere end biler. Toyota ser sig som en fremtidig leverandør af alle former for transportløsninger – store som små.

Den store flåde af køretøjer i Paris bestod altså bl.a. af 250 APM-køretøjer eller minibusser, dertil hele 500 brintbiler af typen Mirai, og hvis nogen skulle finde på at spørge, hvad disse mange brintbiler skal lave, nu hvor OL er slut, er det allerede besluttet, at de 500 OL-Mirai fortsætter tilværelsen som taxaer i Paris.

Fra diesel til brint med et snuptag
På den måde kan vi sige, at de er heldige i Paris. De har nemlig infrastruktur til brintbiler, hvor man i Danmark valgte helt at fravælge brint som drivmiddel, og på den måde har man også afskåret sig fra det mest opsigtsvækkende køretøj, der kunne ses under OL.

Det helt specielle og nærmest sensationelle køretøj er den lastbil, der klarer den tunge del af transportopgaverne under OL herunder transport af de mange køretøjer fra fabrikken i Portugal, hvor blandt andet de mange APM’ere er bygget.

Den opsigtsvækkende lastbil kører på brint. Det er i sig selv ikke noget vildt og voldsomt, der findes allerede flere lastbiler, der kører på brint i kontrollerede testflåder, men Toyotas brint-lastbil er lige frem efter næsen.

Man tager en helt almindelig lastbil med dieselmotor og tilfører en brændselscelle plus en styreenhed udviklet af en fransk virksomhed, sætter et par store brintanke bag på lastbilens førerhus, og vips har man en brintdreven lastbil.

Det revolutionerende er ikke dieselmotoren, der er pillet ud, det er igen en brændselscelle fra Toyota, som nu leverer strøm til elmotoren, som, vi ikke ved, hvordan er bygget op.

Vi ved heller ikke, om der er en eller to el-motorer, men vi er nogenlunde sikre på, at den trækker på baghjulene eller bagakslen, som det hedder på lastvognssprog, og på den måde har man på rekordtid omstillet den klassiske type lastbil til et køretøj, der benytter brint på turen fra fabrikken i Portugal til Paris.

Begrænset succes på el
Foruden de firehjulede køretøjer af meget forskellig art stillede Toyota også med såkaldte el-scootere i større tal, men alle disse el-køretøjer skal oplades, og det stillede meget store krav til ladekapaciteten i Paris, som ikke er vildt imponerende på nuværende tidspunkt.

Men bare rolig. Den situation havde Toyota også under kontrol. Allerede da japanerne afholdt international præsentation af bZ4X i Danmark, viste de en ladestation, der blev drevet af de selvsamme brintelementer, der ligger i personbilen Mirai.

På ladestationen har man bare sat flere elementer op i en lang række, så brintstationen fungerer som en egentlig ladestation for mange el-køretøjer, og det eneste lille forbehold, vi tog indledningsvis, handler om opladning af et el-køretøj på almindelig ladestander i Paris.

Her ved vi ikke, hvilket brændstof der har produceret elektricitet. Det kommer fra samme kilde som strøm til natlampen på hotellet, og det kan stamme fra både A-kraft og andre klassiske fyringskilder på kraftværker.

Men uanset hvad var den helt store historie fra Toyota under OL den brintdrevne lastbil, som man bare ’ombygger’ fra en helt almindelig diesel-lastbil. Der er store perspektiver i netop denne type brintkøretøj.

13/9 2024
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • En lillebitte ellert

    En lillebitte ellert

    biler-til-byggebranchen ›Kias nyeste PV5 Cargo er ikke ret stor. Den er derfor oplagt til bykørsel, og så er den betalbar
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under
  • Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Men er det rimeligt, at transportbranchen pålægges kilometerafgifter med henblik på at fremme investeringer i el-lastbiler, når Energinet ikke kan stille den nødvendige elinfrastruktur til rådighed
  • Lastbil ramte vejarbejder

    Lastbil ramte vejarbejder

    biler-til-byggebranchen ›
  • Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    biler-til-byggebranchen ›Toyota og Ford kan ikke følge med den nye Isuzu D-Max på prisen. Samtidig får den en 2,2 liters dieselmotor og en 8-trins automatgearkasse