LCA
bygma
scroll
Offentlig piskning af pickup-glade virksomheder Alle automatkasser til Amarok er Fords 10-trins automatgear. Det ligner overkill, når denne gearkasse sættes efter en 3-liters diesel.

Offentlig piskning af pickup-glade virksomheder

Bedste pickup i 2023 var for fjerde gang på 12 år – Amarok, er stadig en forrygende bil, men man får også lov at betale for den

Af Jørli Petersen

Volkswagen Amarok henter bunkevis af priser. Den nye Amarok er kåret som årets bedste pick-up for fjerde gang i løbet af en kortere årrække – første gang var i 2011.

Volkswagen og Ford har arbejdet mere end tæt sammen om ny Amarok og Ranger, men bilerne er mere forskellige, end man normalt ser for biler med samme ophav.

Det er tydeligt, at Volkswagen satser på det professionelle marked. Amarok er diesel, og diesel med en 3-liters V6’er på toppen af bjerget. Tilsat Fords 10-trins automatkasse spiller Volkswagen på alle de strenge, der forvandler en pick-up til et meget tungtvejende arbejdsredskab, som i tidens løb er tilsat bunkevis af sikkerhed og komfort.

Amarok fås med 2-liters TDI med 170 og 205 HK, hvor V6’eren lægger 240 HK fra det sagte brummende maskinrum. Faktisk er det så roligt, at man dårligt kan tro, motoren kan hidse sig op over noget som helst, og der er rigelig med rå trækkraft fra de tre versioner, hvor momentet strækker sig fra 405 til 600 Nm.

Træk på alle fire er en selvfølge for en bil som Amarok, men det er umuligt at holde Toyota Hilux ude af en sammenligning, og hvis man snævrer feltet af pick-up modeller helt ind til det absolut minimale, er det netop et spørgsmål om Amarok eller Hilux.

Årets bedste
Her står Hilux umiddelbart stærkere. Men det gælder kun for de små modeller. Toyota har en 150 hestes diesel i bunden af modelprogrammet, men de 150 HK er hentet fra en 2,4 motor. Det stikker det, Volkswagen tilbyder med Amarok. Det ser ganske anderledes ud, hvis vi ser på topmodellerne, hvor Toyota nøjes med en 2,8 liters 4-cylindret med 204 HK, mens Amarok slår alle konkurrenter med 3-liters V6 og 240 næsten voldsomme dieselheste.

Men hvad så med Ford, er det logiske spørgsmål. Her er der en tydelig forskel på de to mærker, der dyrker et stadigt tættere samarbejde. Ford satser tydeligt på fritidsfolket, hvor Volkswagen målretter sine biler mod den professionelle køber.

Vi skylder vel også at sige lidt om pris på den pick-up, der er kåret som 2023s bedste af en international jury.

Volkswagen Amarok koster fra 330.000 kr før moms. Toyota sælger deres billigste Hilux til 320.000 kr før moms, men som det altid gælder biler med gule plader og beregnet til erhverv, bliver bilerne solgt med en eller anden form for rabat, så de officielle priser er kun vejledende.

Det er de statslige strafafgifter for at køre denne type bil desværre ikke. Man skal have et behov for at have en pick-up i flåden, for man bliver flået to gange om året i det, der ligner offentlig piskning af de virksomheder, der har behov for en pick-up.

15/1 2024
  • En uortodoks størrelse

    En uortodoks størrelse

    biler-til-byggebranchen ›Den går godt både til erhverv og private, men der er stadig mange spørgsmålstegn ved Kias PBV, som i skrivende stund endnu er i et tidligt stadie
  • Motormysteriet

    Motormysteriet

    biler-til-byggebranchen ›Der er blevet smidt alskens hæder efter Volkswagens Amarok, og det er ganske fortjent. Men hvis man forsøger sig med lidt detektivarbejde, havner man hurtigt i en blindgyde. For hvem har lavet motoren?
  • Den søde ventetid

    Den søde ventetid

    biler-til-byggebranchen ›Noget spændende er på vej fra Tyskland, men vi ved endnu ikke ret meget om, hvornår den nye Transporter bliver tilgængelig i Danmark. Det bliver næppe, før Ford har fået lov til at rulle sig helt ud
  • Forkert montering af sikkerhedswire kan koste kørekortet

    Forkert montering af sikkerhedswire kan koste kørekortet

    byggeri ›Otte bilister på den københavnske vestegn dømt i retten, fordi de ikke havde sat sikkerhedswire korrekt fast mellem deres bil og påløbsbremsen
  • Mere end blot et transportmiddel

    Mere end blot et transportmiddel

    biler-til-byggebranchen ›Anlægsvirksomheden Træ & Busk har gjort sin varebil, Iveco Daily, til en mobil arbejdsstation, der kan assistere i de daglige opgaver, der vælter ind efter de seneste måneders ekstreme vejr
  • Ren dødsbilisme ikke at rense bil ruderne for is og sne

    Ren dødsbilisme ikke at rense bil ruderne for is og sne

    biler-til-byggebranchen ›Politiet har i disse dage særligt fokus på bilister, der ikke renser deres ruder ordentligt, inden de bevæger sig ud i trafikken
  • Dråbeformede herligheder

    Dråbeformede herligheder

    biler-til-byggebranchen ›Mange afgørende spørgsmål mangler der stadig svar på, men det, vi ved om ny Renault Master, er nemt at få pulsen op over. Der er forbedringer stort set over hele linjen og en spændende, ny facon
  • Volkswagens og Fords kærlighedsbarn

    Volkswagens og Fords kærlighedsbarn

    biler-til-byggebranchen ›Ny Transit Custom er halvdelen af det fælles projekt mellem Ford og Volkswagen, der gør de to konkurrerende topmærker til den altdominerende varebil på det europæiske marked. Og den er på trapperne