Stor personbil giver fingerpeg om Hyundais næste varevogn
Hyundais kommende Staria er en elbil og en høj en af slagsen med deraf tvivlsom rækkevidde
Af Jørli Petersen
Hyundai opruster modelprogrammet, og en af nyhederne kan også være en genkomst til markedet for varebiler.
Flere mindre modeller venter forude. Det er Hyundai, der leverer små varebiler til Iveco, og måske kommer disse også som ægte Hyundais, men denne beslutning ligger lidt ude i fremtiden, så Staria ligner den første varebil for Hyundai i længere tid.
Samtidig har den danske Hyundai-importør også anskaffet Ford, så man har fået godt skub i den gang varebiler, som til dato har været en drilsk størrelse for netop Hyundai. Den Staria, der er på vej, kommer først som personbil. Den får dog plads til ni personer, og det giver et fingerpeg om bilens størrelse.
Staria er udstyret med en 218 HK-motor, der også yder 350 Nm, og batteripakken er den samme som den, vi finder i den store udgave af Ioniq 6, og på den måde har vi også fået fortalt, at ny Staria er en ellert.
Samme teknikpakke i Staria og Ioniq 6 betyder ikke nødvendigvis samme rækkevidde. Hvor Ioniq 6 har en flot rækkevidde, er det anderledes med Staria. Her oplyses rækkevidden lidt kryptisk:
Det hedder ‘op til 400 WLTP-kilometer’, så det koster at være stor, når man er en elbil, og Staria har en ganske pæn størrelse med en længde på 526 cm og en lidt trist højde på 199 cm, som akkurat gør det kritisk at køre ned i en typisk dansk parkeringskælder, hvor højdemålet er designet efter 195 cm. Måske man skulle spekulere i ægte lavprofildæk til Staria.
Flere bilmærker ser ud til at friste markedet for biler af MPV-typen, som ellers så ud til at være forsvundet. Men Hyundais Staria er samtidig en varebil, selv om den ikke nævnes som van fra start.
Men da bilen er en ellert, er den uden afgift af nogen art. Den er kun en anelse dyrere end en standard Staria med sæder, så når bilen er en ellert, er det dyrere at køre på gule nummerplader. Staria lander i Danmark med forventet salgsstart midt på året.