Dansk byggeri er udsat for en række af direkte benspænd, når det gælder målet om en grøn omstilling, fremhæver rappprt. Foto: Colourbox.Benspænd for bæredygtigt byggeri
Der er et kludetæppe af barrierer for omstilling til cirkulært byggeri, fremgår det af rapport fra Rådet for Grøn Omstilling
Af Kim Sejr
De fine intentioner om at omstille dansk byggeri til cirkulært er ikke nok. For en række barrierer står i vejen for denne omstilling.
Omvendt: Hvis barriererne kunne nedbrydes, ville potentialet være stort. Det er hovedbudskabet i en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling.
- Vi har talt om cirkulært byggeri i mange år. Vi ved, at det er én af de veje, vi skal gå, hvis vi skal realisere vores klimamålsætninger og fremtidssikre byggebranchen til en fremtid, hvor alle økonomiske aktiviteter skal agere inden for de planetære grænser.
- Men der er i dag desværre barrierer i lovgivningen, som trækker i den forkerte retning. Og som systematisk ikke forholder sig til cirkularitet og ressourceforbrug i byggeriet, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Cirkulær reform nødvendig
Af rapporten fremgår det, at der på tværs af de lovgivninger, der i dag regulerer byggeriet, fortsat er en række elementer, der står direkte i vejen for eller ikke i tilstrækkelig grad er med til at drive udviklingen af cirkulære værdikæder, forretningsmodeller, materialer og praksis i byggeriet.
Dertil kommer en manglende stillingtagen og politisk handling, når det kommer til de mere langsigtede politiske prioriteringer, valg og fravalg, som skal på banen, hvis en reel cirkulær omstilling af byggeriet skal realiseres.
- Den opgave kan ikke løses ved blot at skrue på en lovgivning, justere i et enkelt krav eller ændre i en paragraf. Tværtimod er der brug for en gennemgribende cirkulær reform af de lovgivninger, der i dag regulerer byggeri og anlæg, konkluderes der.
Ni benspænd
Konkret navner rapporten ni benspænd for den ønskede udvikling - fra det helt overordnede systemiske niveau og helt ned til brugen af det konkrete byggemateriale.
1. Cirkularitet er primært en politisk hensigt.
Den nuværende regulering mangler konkrete krav og målsætninger, når det kommer til cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfundet generelt og reduktioner i vores ressourceforbrug. Den politiske handling på området er stadig primært forankret i hensigter og overordnede visioner.
2. Bevaring er ikke førsteprioritet.
Den nuværende regulering understøtter ikke et skifte fra at rive ned og bygge nyt – til en ny og mere cirkulær praksis, hvor bevaring og transformation er det attraktive og naturlige valg.
3. Den oversete anlægsudfordring.
Den nuværende regulering på anlægsområdet er mangelfuld og adresserer stort set ikke cirkularitet og ressourceforbrug – det er ikke et krav i anlægsprojekter.
4. Forebyggelsesindsats mod overforbrug og spild er ikke en realitet.
Den nuværende regulering af byggeriet adresserer i meget begrænset grad behovet for betydelige reduktioner i forbrug og spild af materialer i byggeriet, men understøtter i nogle tilfælde det stik modsatte.
5. Marked for cirkulære byggematerialer: Forudsætningerne er ikke på plads.
Den nuværende regulering fremmer ikke i tilstrækkelig grad udbud af og efterspørgsel på cirkulære materialer i byggeriet – og sætter cirkulære byggematerialer i en ugunstig position i konkurrencen med konventionelle materialer.
6. Det cirkulære mandat er svagt.
Den nuværende regulering levner ikke de offentlige bygherrer store muligheder, når det kommer til at tilvælge og understøtte cirkulært byggeri. Det er et dyrere og mere krævende tilvalg, frem for at være noget, man skal.
7. ‘Do less harm’ er fokus.
Den nuværende regulering tager afsæt i et fokus på, at byggeriet gør mindst mulig skade fremfor at eliminere skaden – og de lovgivningsmæssige krav om skadesudbedrende tiltag er ofte begrænset til miljø og natur.
8. Offentlige midler: Cirkulært byggeri drukner i klima- og energidagsordenen.
Den nuværende regulering bærer præg af et meget stort politisk fokus på klima, CO2 og energi. Cirkularitet og cirkulært byggeri har slet ikke været på den politiske radar de seneste år.
9. Manglende helhedstænkning og fælles regulatorisk fodslag spænder ben.
Den nuværende regulering lider under manglende helhedstænkning. Man fører reaktiv politik udviklet på baggrund af ‘opmærksomheds-bølger’ og laver små spredte indsatser på flere ressortområder.
