Debat: Lyt til hjernen, når advarselslamperne blinker
Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete, slår i dette debatindlæg et slag for, at travlhed og deadlines ikke overdøver den lille stemme i hovedet, der advarer, når en ulykke truer
Vi kender det nok alle sammen.
Du kører hjemad efter en lang arbejdsuge. Måske over en bro. Du kører lidt ufokuseret, og pludselig dukker tanken op:
- Tænk, hvis bilen røg lige ind i værnet, over kanten og ned i det iskolde vand, fordi jeg mistede grebet på rattet et splitsekund. Og endnu værre - tænk nu hvis ungerne var med! Hvad skulle jeg dog stille op?
Men lige bagefter begynder løsningerne at dukke op i hovedet.
- Jeg ville da klart rulle vinduet ned med det samme, inden jeg rammer vandet, da det kortslutter i vandet. Og jeg ville komme ud af bilen i en fart, smide tøjet, så det ikke trækker mig ned i dybet, og bagefter klamre mig til broens fødder.
Tanker som disse kan nogle gange godt virke som en helt absurd overtænkning og kan få os til at sige til os selv:
- Hvad er det dog for noget pjat at tænke på?
Men vidste du, at det her faktisk er en helt naturlig del af en overlevelsesmekanisme? Det er faktisk en helt vild ting, der foregår oppe i dit hoved. Din hjerne gør nemlig præcis det, den er designet til. Den passer på dig og laver en risikovurdering af de farer, som er i nærheden.
Det, du oplever, er en helt naturlig mekanisme. Professorer fra Harvard kalder det i et amerikansk studie blandt andet for mental simulering eller defensiv tænkning.
Imens du går og overbeviser dig selv om, at du bare overtænker, og til tider endda prøver at overdøve tanken, fordi det kan virke absurd, så gør din hjerne følgende:
Den forestiller sig et worst-case-scenario i den givne situation, som du står i. Derefter vurderer den risici på et splitsekund og udpeger alle de farer, som er i nærheden. Til sidst begynder den at finde masser af løsninger til, hvordan du kan beskytte dig.
Kort sagt: Den laver en mini-APV på få sekunder. Det er en overlevelsesmekanisme. En måde at forberede dig på det uventede.
Så næste gang tanker som disse pludselig opstår i dit hoved, så stop op og lyt til dem. Måske har din hjerne noget vigtigt at fortælle dig. Det er især guld værd på en byggeplads, når det går stærkt. Det er nemlig ikke kun, når vi kører hjem fra arbejde, at denne funktion i hjernen aktiveres.
Den kan også aktiveres, når vi ser et tonstungt element blive kranet hen over hovedet på os, og vi tænker:
- Hvis de der krankæder svigter, er jeg færdig. Jeg må hellere lige bakke et par skridt.
Eller elektrikeren, som lige mangler de sidste 5 cm for at kunne nå sine loftledninger fra toppen af en 3 meter høj stige, men i stedet for at strække sig stopper op og tænker:
- Hvis jeg nu mister balancen, imens jeg læner mig, ryger jeg ned og kommer næppe op igen. Jeg må hellere rykke stigen lidt tættere på.
Fejl og ulykker opstår især, når vi stopper med at lytte til hjernen. Der kan være mange årsager til at ignorere den lille stemme i hovedet, og den hyppigste – og nok også den mest farlige – er den uundgåelige travlhed, som er nærværende i hele branchen.
Når vi kører på autopilot eller har travlt og har en akkord, vi skal indhente, eller der måske er pres oppefra om at blive hurtig færdig, så sker det, at vi ignorerer den naturlige, mentale simulering. Og så bliver vi risikoblinde.
Det er her, de fleste uheld ifølge et britisk studie opstår. Oftest er det ikke, fordi folk ikke ved bedre, men fordi de ikke nåede at lytte, da hjernen kom med sin mini-APV.
Den tanke, du får i bilen, skal du også have på arbejdet. Gør det til en vane at lave de her tankestop. Din hjerne prøver at passe på dig hver eneste dag. Men kun hvis du giver den lov til det.
Så næste gang du tænker "hvad nu hvis..." - så lyt lige efter. Det kan være det, der gør, at du kommer sikkert hjem den aften.
Hamza Bicen
Supervisor
CRH Concrete
hamzabicen417@gmail.com
Tlf: 71831443
