Fortsat fald i antallet af boligområdet på parallelsamfundslisten Korskærparken er et af de boligområder, der er røget helt ud af parallelsamfundslisterne. Foto: Lars Græsborg Mathiasen.

Fortsat fald i antallet af boligområdet på parallelsamfundslisten

Styrket profil for beskæftigelse og uddannelse samt relativt færre dømte viser en positiv social udvikling nu med otte boligområder på parallelsamfundslisten mod 12 sidste år og 29 i 2018

Antallet af boligområder på den såkaldte parallelsamfundsliste er i år reduceret til otte, mod 12 sidste år. Fire områder – Vejleåparken, Motalavej, Nørager/Søstjernevej og Skovgårdparken – er kommet af listen.

Det viser Social- og boligministeriets offentliggjorte lister over udsatte boligområder og parallelsamfund. Offentliggørelsen omfatter også listerne over omdannelses- og forebyggelsesområder.

- Det er et glædeligt tegn på en positiv social udvikling med flere i beskæftigelse, flere med uddannelse over grundskolen og færre dømte for kriminalitet, siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

Et boligområde bliver et omdannelsesområde, hvis det fem år i træk står på parallelsamfundslisten. Der er aktuelt 17 boligområder, der er omdannelsesområder, hvor andelen af almene boliger skal bringes ned.

Der kommer ikke nye omdannelsesområder til i 2024, og det kan også konstateres, at 10 ud af de 17 nuværende omdannelsesområder i dag ikke optræder på parallelsamfundslisten.

Det er tegn på en positiv udvikling, men viser dog også et paradoks, for selv om man er ude af parallelsamfundslisten, så skal omdannelsen fortsætte uanfægtet.

- Ses der på tværs af alle listerne – parallelsamfundslisten, listen over omdannelsesområder, listen over udsatte boligområder og forebyggelseslisten – så er der en positiv udvikling.

- Der er færre områder på parallelsamfundslisten og listen over udsatte områder, og den positive udvikling har ført til, at boligområder er kommet på forebyggelseslisten, som derfor er blevet lidt større, siger Bent Madsen.

Direktøren i BL peger samtidig på, at de positive resultater er en direkte konsekvens af mange års arbejde fra kommuner, boligorganisationer, beboere, boligsociale medarbejdere, frivillige og andre aktører.

- I listerne indgår tal for uddannelse, beskæftigelse, indkomst og kriminalitet målt som andel dømte. Når boligområderne bevæger sig ud af listerne fra 12 sidste år til 8 i år – og tilbage i 2018 var der 29 områder – så skyldes det positiv bevægelse i de tal.

- Det skyldes ikke skrivebords- og listeøvelser men en stærk indsats ude i virkeligheden. Fritidsjob, beskæftigelsesindsats, lektiehjælp og meget andet. Kommuner, boligorganisationer, beboere, boligsociale indsatser, frivillige skal have en meget stor tak for det, siger Bent Madsen.

-dc

2/12 2024