Klimahensyn og bygningsbevaring kan gå hånd i hånd
Pilotprojekt hos Slots- og Kulturstyrelsen viser, at brug af genbrugsmaterialer og biobaserede løsninger både kan understøtte fredningsværdierne og reducere CO2-udledningen markant
I forbindelse med et pilotprojekt har Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med genopretningen af den fredede bindingsværksgård, Kirkehøjgård på Sydfyn, haft fokus på løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling og samtidig understøtte fredningsværdierne.
I en ny rapport er de konkrete beregninger for genopretningen målt op imod en konventionel restaurering, og resultatet er bemærkelsesværdigt.
CO2-beaprelse på over 30 procent
bDen samlede CO2-besparelse på projektet ligger på lidt over 30 procent i forhold til en konventionel restaurering.
- Beregningerne viser, at klimaaftrykket er 63 procent mindre for materialer til terrændæk, ydervægge og lofter på pilotprojektet, når vi måler det op imod en konventionel restaurering.
- Derudover er det glædeligt at se, hvordan genbrugsmaterialerne og de biogene materialer taler direkte ind i den nøjsomme og traditionelle materialeholdning, der i århundreder har præget et sted som Kirkehøjgård, siger Enhedschef i Center for Kulturarv, Mette Carstad.
Jordvarme som varmekilde
Arbejdet med at genoprette den fredede gård er lavet i samarbejde med bygningens ejer, og hovedidéen er at anvende lokale genbrugsmaterialer, mens nye tilførte materialer skal være biobaserede. Varmekilden er udskiftet til jordvarme.
I den tænkte konventionelle restaurering er beregningerne eksempelvis lavet med vægisolering bestående af blandt andet mineraluld og træfiberplader og terrændæk af armeret beton.
Det er arkitektvirksomheden Henning Larsen, der står bag rapporten, som er udarbejdet på baggrund af en livscyklusvurdering (LCA) af projektet.
Større indsigt
Arbejdet med rapporten for Kirkehøjgård har givet en større viden om både data og beregningsmetoderne for eksisterende byggeri og genopretninger:
- For os har arbejdet med at lave beregningerne tydeliggjort, hvor vigtigt det er, at vi får et bedre rammeværk for LCA'er for genopretningsprojekter på samme måde, som vi i dag har det for nybyggeri, siger Martin Vraa Nielsen, fra ”Henning Larsen”.
Slots- og Kulturstyrelsen tager resultaterne fra pilotprojektet med i det videre arbejde med de fredede bygninger og følger op på, hvordan den gennemførte genopretning holder over tid, hvor højt energiforbruget er, samt hvor god komforten er
DanB
