Reducerer CO2-udledningen med 60 % med skift til biogasOvergangen fra 65% til 100% biogas er en vigtig del af Egernsund Wienerbergers langsigtede strategi om fuld CO2-neutralitet inden 2050.

Reducerer CO2-udledningen med 60 % med skift til biogas

Fra den 1. januar 2025 har Egernsund Wienerberger omlagt produktionen af mursten i Danmark til 100 procent biogas. Det strategiske skridt eliminerer brugen af fossilt gas og mere end halverer CO2-udledningen i produktionen

I mere end 20 år har Egernsund Wienerberger arbejdet strategisk med at nedbringe CO2-aftrykket i teglproduktionen.

Omlægningen fra 65 % til 100 % biogas er en del af virksomhedens langsigtede mål om at opnå fuld CO2-neutralitet senest i 2050.

- Vores seneste CO2-rapporter viser, at vi med overgangen fra naturgas til ren biogas reducerer vores CO2-udledning med mere end 60 %. Det er en betydelig investering, men også et afgørende skridt i vores bæredygtighedsstrategi.

- Ved at eliminere brugen af fossilt gas tager vi et markant skridt mod en grønnere produktion, fortæller Line Helmark, Managing Director hos Egernsund Wienerberger.

Biogas er en fornybar energikilde, der produceres af organisk materiale, og det bedste alternativ til naturgas, der kan implementeres i produktionen på nuværende tidspunkt.

Omlægningen til 100% biogas er en af mange initiativer, Egernsund Wienerberger iværksætter for at skabe en mere bæredygtig produktion.

Virksomheden undersøger løbende nye teknologier herunder carbon capture, hvor CO2 kan opsamles direkte fra forbrændingsprocessen.

Som en del af Wienerberger-koncernen med mere end 200 fabrikker i hele verden tester Egernsund Wienerberger også eldrevne ovne, der potentielt kan erstatte gasovne i fremtiden.

- Vi ved, at vejen mod en CO2-neutral produktion kræver en kombination af teknologiske fremskridt og strategiske investeringer. Derfor har vi konstant fokus på produktinnovation og nye metoder som carbon capture og eldrevne ovne for at finde de bedste løsninger til fremtidens murstensproduktion.

- Selvom nogle af disse teknologier stadig er under udvikling, er vi fast besluttede på at drive omstillingen fremad, udtaler Kristian Knorr, der er nordisk bæredygtighedschef i Egernsund Wienerberger.

Samtidig strammes de danske klimakrav til byggeriet fra juli 2025 i bygningsreglementet, som øger kravene til materialernes CO2-aftryk.

Overgangen til 100 % biogas bidrager til, at tegl fortsat kan være en vigtig del af fremtidens ansvarlige og holdbare byggeri.

Siden maj 2023 har produktionen i virksomhedens største teglværk, Vesterled i Sønderjylland, udelukkende fokuseret på den CO2-besparende LESS-mursten.

Som en del af den grønne omstilling er produktionen på virksomhedens fynske teglværk Vedstaarup ved årsskiftet også overgået til produktion af LESS-mursten.

Foruden biogasbrændsel består Egernsund Wienerbergers LESS-mursten af 15 % mindre råmateriale, som giver en energibesparelse i både tørring og brænding.

- Danmark er bygget af mursten, og tegl er med sin lange holdbarhed et foretrukket byggemateriale. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre, at fremtidens bygninger fortsat beklædes med smukke og holdbare mursten – også under de nye klimakrav, forklarer Line Helmark og tilføjer:

- Vi ser en stigende efterspørgsel i markedet efter CO2-besparende produkter som vores LESS-mursten, og med det nye bygningsreglement forventer vi, at denne efterspørgsel kun vil stige.

- Vi er glade for at kunne levere materialer, der både gør det muligt at bygge efter de nye regler og samtidig sikrer en klimaskærm med en holdbarhed, der rækker langt ud over betragtningsperioden på 50 år.

-dc

23/1 2025