Velkommen til Finger E i Københavns Lufthavn
Finger E har været et af de største byggeprojekter i nyere tid i Københavns Lufthavn på rejsen mod fremtidens lufthavn – et byggeri hvor fortiden og flyvepladsens snart 100 år lange historie også spiller en væsentlig rolle
Del artiklen påAf Marie Larsen
Historien om lufthavnsterminalen ’Finger E’ starter med Vilhelm Lauritzen Terminalen fra 1936: En af verdens første civile lufthavnsterminaler og et af de tidligste og mest gennemførte eksempler på dansk modernisme. Den er fra en tid, hvor arkitektur handlede mest om bygningernes form og udsmykning, men denne terminal handler mindst lige så meget om funktion. Den har en ’airside’ og en ’landside’. Man ankom med forskellige transportmidler og gik indenfor langs bygningen mod landside og skiftede til flytrafik og gates langs airside. I dag er det stadig sådan, langt de fleste af verdens lufthavne er designet. Terminalen er lys og luftig og fri for søjler. En kraftig bølgekonstruktion af loftet gjorde, at man kunne klare sig uden søjler og gav den smukkeste svævende lethed. Det lange, lyse rum gav et godt overblik over lufthavnens tilbud som restauranten, kiosken og banken. Materialerne er hovedsageligt enkle, men der er eksklusive indslag; messinggelænderet ved trapperne og det grønlandske marmor ved indgangen.
Hvordan man skaber en lufthavn
Udviklingen i moderne lufttrafik, jetmotorens indtog for eksempel, og dermed lufthavnens behov for udvidelser betød, at den 60 år gamle terminal i slutningen af 90’erne måtte flyttes. Efter successen med den første terminal blev Vilhelm Lauritzen igen valgt til at tegne den nye udenrigsterminal, der fortsat i dag er i brug som Terminal 2. Airside og landside ligger stadig side om side, men denne gang var målet en høj grad af fleksibilitet, så bygningen kunne rumme fremtidige udvidelser i takt med væksten i luffart. Rummet er stadig let og luftigt; en næsten magisk ramme omkring overgangen mellem at rejse på landjorden og i luften. Opskriften er enkle virkemidler, en stærk materialitet og gode proportioner, og lufthavnen voksede videre fra Terminal 2.
Stadig svævende
COWI som har været totalrådgiver på projektet står, sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter Zeso Architects og, bag bygningen Finger E. Et 36.000 m2 stort byggeri, som giver lufthavnen ny kapacitet til grænsekontrol og fleksible gates i forlængelse af den eksisterende lufthavnsbygning. Her er fine nordiske trælistelofter, terrazzogulv og møbler, som er designet til projektet. Rummene har luftighed, som de første terminaler, søjlerne er få, og der er højt til loftet med balkonlignende indskudte etager. Men nu er det ikke længere loftet, der bølger; det er rumforløbet. Den lange vej til flyet er blødt op af rolige, kurvede forløb af florlette rum. Svævende gangbroer guider gående til flyet, og undervejs forkæles man med nordisk træ, specialmøbler og silkebløde in-situ betonoverflader. Dette nye sted er sin historie bevist, og referencerne til de tidligere terminalers materialer er helt tydelige: Undersiden af balkonerne er beklædt med 250.000 lameller i lyst, nordisk fyr- og asketræ, og gulvenes marmorterrazzo i lyse nuancer balancerer dagslyset i bygningen, ligesom marmorgulvene gør det i den første terminal, som Lauritzen tegnede. Møblerne supplerer de rå betonvægge med formpresset aluminium i en afdæmpet mørkegrå farve, og bænkene langs vinduerne mod airside fungerer som radiatorskjulere af massivt asketræ. Forskellige perforeringer af vægge og lofter skaber en behagelig akustik.
Fingerens fortid og fremtid
Fingeren fordeler sig på fire etager. I stueetagen er der afgangsområde, og på anden sal deler ankomstområdet sig i tre svævende gangbroer til de forskellige typer af passagerer. Det skaber liv mellem passagererne, der kommer og går. Finger E er bygget op om store betonsøjler og betonkerner, der gør bygningens indretning og funktion både robust og fleksibel i forhold til fremtiden.
Som hovedrådgiver af det massive byggeri, har COWI og rådgiver holdet haft et særligt fokus på netop fremtidssikringen af byggeriet, og dermed den høje grad af fleksibilitet, der således er påkrævet:
- Et lufthavnsbyggeri af denne kaliber skal kunne stå i minimum 50 år. Derfor har vi skabt så store spændvidder i konstruktionerne, at der ikke kræves en større ombygning, hver gang nye behov stiller nye krav til indretningen og funktionerne. Vi ser eksempelvis i dag en stigende tendens til, at flypassagererne ønsker direkte fly til langdistancedestinationerne. Dét fordrer større fly, der kan fragte et større antal passagerer, og dermed skal der også være kapacitet til et større passagerflow gennem bygningen. Det afspejler sig i alle tekniske installationer såvel som i hele indretningen. Lufthavnsbyggeri er rent konstruktivt og teknisk særdeles udfordrede, når man vil opnå maksimal fleksibilitet og samtidig sikre tekniske driftssikre løsninger i nogle smukke rammer, hvor form og funktion er i balance, siger Ulrik Lauenbach fra COWI
Henrik Vahlun, CPH Ulrik Lauenbach, COWI & Simon Natanael Svensson, Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Foto: Adrian Täckman
Københavns Lufthavne hæver sig op
Om fremtiden byder på flere fly og dermed et behov for at udvide lufthavnen igen, er svært at sige i dag. Men med fortidens fine erfaringer flettet ind i dette fantastiske flow af arkitektur, som kan klare en udvidelse, hvis behovet en dag skulle opstå, kan det ikke gå galt. For som arkitekt og TV-vært Ane Cortzen sagde ved åbningen af Finger E:
- Guderne skal vide, at der er masser af eksempler på lufthavne rundt omkring, hvor man har valgt robuste, men tarvelige materialer. Steder, hvor man ikke kan komme hurtigt nok væk. Rum, hvor alle krav er opfyldt, men sjælen ikke kan finde hvile. Men her hæver Københavns Lufthavne sig op, som de altid har gjort, og sætter helt nye standarder for rummets kvalitet.
Funktion
Lufthavnsterminal
Bygherre
Københavns Lufthavne
Totalrådgiver / rådgivende Ingeniører
COWI
Arkitekter
Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Zeso Architects
Entreprenører
Per Aarsleff, Råhus
HS Hansen, Lukning Etape 1
Fjelsø, Lukning Etape 2
Kemp & Lauritzen, Teknik Etape 1
Teknikkonsortiet, Teknik Etape 2
Komplettering/Inventar
Lindner
Marcus Pedersen
Jönsson inventar
Jakon
OTIS
Kunstneren Alexander Tovborg står bag værket Sfinks og natur, et værk af glasmosaik skabt til Finger Es store vinduesparti. Foto; Creator.
Lysdesign af COWI og skulptur af William Soya. Foto: Jon Diemer Schønberg
