LCA
LCA
scroll
Bæredygtige byggematerialer er brandvarme hos danske boligejereFoto: Swedoor

Bæredygtige byggematerialer er brandvarme hos danske boligejere

Den grønne omstilling er rykket ind i danskernes bolig, hvor knap 7 ud af 10 ifølge en undersøgelse har foretaget bæredygtige ændringer det seneste år. Produkternes levetid er samtidig et af de vigtigste parametre for danskerne

Bæredygtighed fylder mere og mere, og det gælder også i de danske husstande. Knap 7 ud af 10 danskere har nemlig foretaget bæredygtige ændringer inden for det seneste år, viser den nyeste undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Videncentret Bolius og Realdania.

I den brede befolkning er der kommet et stigende fokus på at prioritere bæredygtige byggematerialer, når man skal foretage ændringer i sin bolig.

Her er det især materialernes levetid, som har størst fokus i danskernes bevidsthed, hvilket er steget med hele 28 %, hvis man sammenligner med 2023.

Ifølge arkitekt og partner hos Nodo Arkitekter, Louise Balle Rosbjerg, som har mere end 12 års erfaring med det danske boligmarked, er det flere grunde til denne udvikling:

- Der er ingen tvivl om, at der er kommet en stigende bevidsthed på den enkeltes klimaaftryk, hvilket får flere boligejere til at vælge materialer, som er holdbare og mere skånsomme for miljøet.

- Derfor er det heller ikke overraskende, at et parameter som levetid fylder mere og mere. Forlænger vi levetiden på vores materialer, sparer vi nemlig på ressourcerne, da det sikrer, at materialerne kan holde i mange år uden behov for at blive udskiftet.

Foruden at flere boligejere prioriterer materialer med længere levetid, fremgår det også af undersøgelsen, at interessen for genbrug er steget med 11 %, hvis man sammenligner med sidste år.

Større krav til byggeproducenterne
Netop denne tendens mærker man hos byggematerialeproducenten Swedoor, som råder over fabrikker i hele Norden:

- Det stigende fokus på CO2-reducerende tiltag har været medvirkende til, at vi hos Swedoor forventer, at genbrug af materialer vil fylde mere.

- Derfor har vi blandt andet igangsat flere initiativer, der på sigt skal være med til at sikre, at vi i fremtiden kan genbruge flere døre, hvilket vi allerede nu kan mærke, at forbrugerne efterspørger i stigende grad, forklarer salgsdirektør hos Swedoor i Danmark, Hauke Thiessen. Han fortsætter:

- Derudover forventer vi helt nye projekter, som skal være med til at sikre, at vores produkter lever op til de højeste bæredygtighedsstandarder.

- Det inkluderer nye certificeringer og udvikling af nye produktionsmetoder, som både reducerer vores miljøpåvirkning og imødekommer den stigende efterspørgsel på grønnere løsninger blandt vores kunder.

Louise Balle Rosbjerg forventer, at udviklingen vil accelerere yderligere de kommende år, da der fremadrettet vil komme endnu større fokus på, hvordan der kan indtænkes bæredygtige løsninger i boligen:

- Fremover vil vi opleve et større udvalg af bæredygtige byggematerialer og teknologier, da forbrugernes stigende fokus på bæredygtighed stiller større krav til virksomhederne.

- Derudover vil et begreb som simple living også blive mere udbredt i fremtiden, da der vil komme langt mere fokus på udelukkende at skulle indrette sig med de mest nødvendige ting, siger hun.

-dc

9/7 2024
  • Et samlingspunkt for fagfolk

    Et samlingspunkt for fagfolk

    doere-vinduer ›Håndværkskollegiet i Horsens, der for nyligt har taget imod sine første beboere, opføres med både æstetik og bæredygtighed i højsædet, og Swedoor har blandt andet leveret godt 260 døre og 250 glaspartier til projektet
  • Fra energiforvirring til energirenovering

    Fra energiforvirring til energirenovering

    byggeri ›70 procent af de danske husejere har ikke foretaget energiforbedringer af deres bolig det seneste år. For knap halvdelen skyldes det manglende økonomi
  • Større udstillinger giver 40 % flere besøgende

    Større udstillinger giver 40 % flere besøgende

    doere-vinduer ›Et udvidet produktunivers skaber behov for at inspirere kunderne på ny vis. Derfor har Krone Vinduer investeret i udstillinger i både Rødovre, i Horsens og på vinduesfabrikken i Harken ved Hjørring. Det kan aflæses i stigende besøgstal – og mere salg
  • Nordens største kollegie har fået en større makeover

    Nordens største kollegie har fået en større makeover

    arkitektur ›1024 lejemål på Øresundskollegiet på Amager har igennem tiden været det første hjem for mange studerende. Med sin lange historie opstod der et behov for udskiftning af kollegiets 1600 vinduer og døre
  • Færre sætter bolig til salg

    Færre sætter bolig til salg

    byggeri ›12 procent af boligejerne har planer om at sætte boligen til salg, og det er færre end i begyndelsen af 2024 og for et år siden
  • Største ordre nogensinde: 5200 vindues- og dørelementer skal moderniseres

    Største ordre nogensinde: 5200 vindues- og dørelementer skal moderniseres

    doere-vinduer ›Ejendomsselskabet Heimstaden Danmark investerer et trecifret millionbeløb i at renovere en af Frederiksbergs historiske ejendomme. De over 700 lejemål i Hostrups Have får nye energivinduer i et design, der minder om de oprindelige vinduer fra 1930’erne
  • Så er der igen tilskud til energirenovering

    Så er der igen tilskud til energirenovering

    politik ›Energirenoveringspuljen er igen åbnet. Indtil nu har flere end 20.000 borgere energirenoveret boligen med tilskud fra Energistyrelsens puljer
  • Kulturarv og energirenovering spænder ikke nødvendigvis ben for hinanden

    Kulturarv og energirenovering spænder ikke nødvendigvis ben for hinanden

    doere-vinduer ›Det er en skrøne, at energirenovering af bevaringsværdige bygninger ikke skulle kunne lade sig gøre. Men det kræver, at der tænkes ud af boksen