Aktuelle nyheder - Døre & vinduer

Færre indbrud i tredje kvartal 2021 - men stadig fornuftigt med vinduessikringAlle Rationels vinduer er bagkantssikrede bestående af metalbeslag som gør, at man ikke kan brække bagkanten. Derudover er ruden sikringslimet i alle fire hjørner. Foto: Rationel.

Færre indbrud i tredje kvartal 2021 - men stadig fornuftigt med vinduessikring

I tredje kvartal 2021 blev der begået 13 % færre indbrud sammenlignet med året før, men det kan stadig være værd at overveje indbrudssikre vinduer, vurderer producent

Del artiklen på

Ferier er højtid for indbrudstyvene. Selvom Corona har gjort det sværere at være indbrudstyv, fordi de fleste har været bundet til hjemmet, så sker indbrud fortsat året rundt og i alle egne af landet.

Inden længe tages der hul på sæsonen for renoveringer og nybyggeri. Derfor er det også almindelig sund fornuft at drøfte indbrudssikring med dine kunder i dag, skriver vinduesproducenten Rationel i en pressemeddelelse.

Helt friske tal fra Danmarks Statistik viser, at der i tredje kvartal i 2021 blev begået 13 % færre indbrud sammenlignet med samme kvartal året før.

Vinduet er den foretrukne indgang
I 2020 blev der anmeldt i alt 17.529 indbrud i Danmark, og selvom antallet af indbrudsanmeldelser har været stabilt faldende siden 2011, så bliver mange danske hjem stadig ramt af indbrud.

Hos Rationel glæder man sig over de positive tal, men Thomas Christiansen, der er produktinstruktør med mere end 30 års erfaring fra vinduesbranchen, mener, at potentialet for at nedbringe antallet af indbrud endnu er stort.

- Vi ser fortsat, at vinduerne er indbrudstyvens fortrukne indgang. Hos Rationel gør vi det så svært som muligt for tyven at få adgang, da alle vores produkter har flere indbrudshæmmende detaljer, fortæller Thomas Christiansen.

Gør det let for kunden og svært for tyven
Der findes i dag ingen krav til vinduer og døre, når det gælder indbrudssikring i Danmark. Men hos vinduesproducenten tester man dog allerede alle produkter ved en særlig Secured By Design-test, da det er et krav på blandt andet det engelske marked.

- Kunderne skal altså ikke tilvælge indbrudssikring. Det følger med som standard for alle Rationels produkter. Både døre og vinduer, understreger Thomas Christiansen og uddyber:

- Alle Rationels vinduer og døre er med trepunktslukning. Vinduerne er bagkantssikrede bestående af metalbeslag som gør, at man ikke kan brække bagkanten. Derudover sikringslimer vi ruden, så den er fastlimet i alle fire hjørner.

Men tryghed er en individuel sag, derfor tilbyder Rationel også en udvidet sikringspakke:

- Pakken kommer blandt andet med tilvalg af en Rationel Secure rude med lamineret glas og en sikringsdørplade, siger Thomas Christiansen.

-dc

Læs mere om Døre & vinduer

9/2 2022